Yei, håbets by

Information 30. oktober 2006.

Der er meget håb i den sydlige sudanesiske by, Yei. En by af lutter stråtækte hytter, røde jordveje og et indbyggerantal på cirka 100.000, som efter 21 års borgerkrig mellem det arabisk dominerede Nordsudan og det afrikanske Sydsudan nu både har fået benzintanke, aviser, radio, bankfilialer, skoler og lys i gaderne tre timer hver aften.

At krig var hverdag og den sydsudanske by Yei et helvede på jord indtil for nylig er svært at forstå. Yei synes nærmest paradisisk med sine røde jordveje flankeret af høje teaktræer, lutter stråtækte hytter og imødekommende, venlige borgere.

Siden fredsaftalen mellem Nord- og Sydsudan blev indgået for godt 19 måneder siden, er Yei skiftet fra at være totalt isoleret fra omverdenen til at være første stop på vejen fra det nordlige Uganda til Sydsudans ny hovedstad Juba. Siden miner og granatrester blev fjernet fra hovedvejene, er der begyndt at komme handelsrejsende. Her er nyåbnede gæstehuse og restauranter og byens to splinternye og eneste benzintanke kunne servicere de første kunder for blot fem måneder siden.

Det betyder et pengeflow, som man aldrig tidligere har oplevet det i Yei, øget velstand og at to banker er åbnet; den ugandisk ejede Nile Bank og Bank of Southern Sudan. Sydsudansk valuta er der til gengæld ikke noget af endnu. Yei ligger tæt på grænsen til Uganda og derfor bruger man slet og ret Uganda Shilling.

Åben for verden
Der er kommet to aviser på gaden i Yei, Southern Eye og Sudan Mirror. Som langt fra alle kan læse, fordi den endeløse krig og en notorisk mangel på lærere har bevirket, at de fleste sydsudanesere aldrig har modtaget formel skoleuddannelse.

Endnu er der hverken et sydsudansk pensum eller noget, der ligner en undervisningsplan.

Men skelettet af nogle vakkelvorne stænger, som unge fyre klasker mudder op på, vil snart fungere som et af klasseværelserne i den nyligt registrerede privatskole Kings College. Skolen er for 6.-10. klasse, og drengene, som arbejder med at bygge klasseværelset, er kommende elever.

“De er velbegavede, top-motiverede børn,” fortæller skolens leder Amule Felix. Men de har ikke råd til at betale skolepenge, og derfor får drengene de første to semestre gratis mod at være arbejdssvende.

“Vi håber på, at deres familier så finder en måde at skaffe penge på, så de kan blive indtil de får deres afgangseksamen,” siger Amule Felix.

Sydsudan er stadig et militariseret samfund med masser af våben i omløb: Foto: Dorthe Pedersen.
Sydsudan er stadig et militariseret samfund med masser af våben i omløb: Foto: Dorthe Pedersen.

Skal medbringe egen stol
Betalingen for at gå i skole i Kings College er cirka 65 kr. for hver af de tre semestre i skoleåret. Men oveni skal så lægges bøger, blyanter, skrivehæfter og den obligatoriske skoleuniform. Borde og stole har skolen ikke nogle af. Så børnene skal også selv medbringe noget at sidde på. Det hele løber op, og det er ikke let for de svagest stillede familier, dvs. det store flertal som lever for under Verdensbankens fattigdomsgrænse på seks kr. per person om dagen, at sende deres børn i skole. Tilstrømningen til skolen skorter det nu ikke på. Kings College åbnede officielt i juni måned og har undervist indtil videre 1.200 elever. Der er hverken lærere eller plads til flere.

Men vejen er lang. Ifølge UNICEF er analfabetismen i Sydsudan på 33 procent, og kun 22 procent af et skønnet antal på 2,2 millioner børn i skolealderen modtager undervisning. Hver femte af disse er piger.

Radioen giver besked
Analfabetismen gør radioen til det ultimative kommunikationsmiddel for hele Sydsudan, og i januar kunne Yeis borgerne for første gang høre radio. To stationer åbnede; den religiøse, amerikansk støttede Spirit FM og den privat-ejede, kommercielle Liberty FM, som når ud til omkring en million lyttere i Yei og omegn.

Især er Liberty FM populær. Den benyttes i stor stil af private, som i bedste giro 413-stil sender hilsner til venner og familie. Byens unge stiller ind på radioen for at lytte til de sidste nye hits fra Uganda og Congo.

Den sudanesiske hjælpeorganisation ACROSS har iværksat lærertræning pr. radio. Og så er den vigtig for alle de i tusindvis af tilbagevendte flygtninge, som i årevis har opholdt sig i flygtningelejre i Uganda, Congo og Kenya, og som i disse måneder sluses ind i byen for derefter at skulle genetablere sig i hele området.

Radioen informerer om indholdet af fredsaftalen mellem Nord- og Sydsudan og giver folk besked om deres rettigheder, hvad enten det handler om skolegang for børnene, eller om hvad man skal stille op, når man som hjemvendt flygtning finder ud af, at andre har overtaget ens jord i mellemtiden.

Radioen introducerer i det hele taget hjemegnen til de tilbagevendne og formidler lokale nyheder. F.eks. at der nu er stillet en stor generator op, som giver strøm og skaber lys i Yeis gader om aftenen. For det meste kun tre timer hver aften fra 19-22. Men lys er ensbetydende med relativ sikkerhed til at være ude ved aftentide, – og sikkerhed betyder alt for de tilbagevendte flygtninge.

Fred er første prioritet 
Sydsudans udvikling står og falder med freden, understreger den øverst ledende regeringsrepræsentant i Yei, kommisær David Lukongu Moses:

“Den første prioritet i Sydsudan er at stabilisere freden. Uden fred er der ingen udvikling. Derfor udbetaler vi i disse dage løn til soldaterne og trækker hæren tilbage til barakkerne, så politiet kan begynde deres arbejde og sørge for folks sikkerhed.”

De barakker, som kommissæren taler om, er interimistiske sivhytter, der med få meters afstand og ingen sanitære forhold ligger lidt uden for Yei by. Og måske fordi det er vanskelligt for soldater, som har haft våben og dermed magt, blot at overgive det hele til politiet, måske fordi politiet ikke er opgaven voksen endnu, eller måske fordi Yeis udvikling og nye økonomi skaber voksende ulighed blandt byens borgere, så er kriminalitet og vold et hastigt stigende problem.

I januar blev to medarbejdere ved FN’s Højkommissariat for Flygtninge dræbt i et skuddrama i Yei, hvorefter repatrieringen af sudanesiske flygtninge fra nabolandene måtte indstilles i to måneder. Og da en fremtrædende læge for nylig blev skudt i sin bil ved 20-tiden af mænd i uniform, besluttede FN’s humanitære koordineringsorgan UN-OCHA at fraråde al kørsel uden for byen i en radius på 10 kilometer og anbefale, at man holder sig indendøre efter kl. 20.

Yei vil fred
Yeis borgere reagerede også på den tragiske begivenhed. Og de gik ikke i panik og ville hævn. Derimod greb de til et våben, de ikke tidligere har brugt: En fredelig demonstration i form af et langsomt optog af triste mennesker med papskilte, som talte deres tydelige sprog: ‘Fred i Yei’, ‘Sikkerhed for alle i Yei’, ‘Vi er gæstfrie, ikke vilde’.

For folk i Yei har alt for meget erfaring med krig, vold og våben til at tro på, at nogen af delene skaber en bedre fremtid. Ikke mindst nu, hvor byens indbyggertal dag for dag vokser, fordi flygtninge, som har levet i eksil, vender hjem for at skabe en ny tilværelse og et nyt Sydsudan.

Af Vibeke Quaade, Yei

About these ads
, , , , , , ,

About vqeverywhere

Love politics, media, trend spotting and groundbreaking new ideas

View all posts by vqeverywhere

Subscribe

Subscribe to our RSS feed and social profiles to receive updates.

No comments yet.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 838 other followers

%d bloggers like this: