Hvor langt skal en kvinde gå?

Kristeligt Dagblad den 5. december 2008

Kvinder i Uganda går ofte kilometervis for at hente vand. Når Ugandas landsdækkende antikorruptionsuge den 2.-9. december sætter fokus på svindel i vandsektoren, kan det være med til at lette kvindernes byrde.

Langt inde i skoven, et godt stykke oppe i Rwenzori-bjergene i Kalyobakwenda, Kasese Amt, og et stenkast fra Ugandas grænse ind til Congo, springer der en kilde med rent vand. Kilden har været der, lige så længe nogen kan huske. I hvert fald har de mennesker, som bor på bjergskråningen, altid hentet vand fra den.

Det vil sige bjergskråningens kvinder. For i Uganda er det et kvindejob at hente vand. De fleste steder i landet balancerer kvinderne med vanddunke på hovedet. Men i Kasese foregår det på ryggen, fordi byrden så trods alt er lettere, når de tunge vandunke skal bæres kilometervis ad stejle skrænter.

Men i 2002 besluttede gode folk i amtet, at nu skulle der sættes en stopper for den trafik. Et moderne vandanlæg af mindre skala med 24 vandposter fordelt blandt bjergskråningens cirka 5000 beboere skulle gøre livet lettere. Først sonderede amtet terrænet og besluttede sig for at placere vandanlæggets hovedpumpe ved den naturlige kilde. Så vidt så godt. Derefter blev en lokal entreprenør hyret til at udføre opgaven.

Og så var det, at det hele begyndte at gå galt. For selvom hovedpumpen blev konstrueret, en opsamlings- og fordelingstank på 10.000 liter blev etableret, otte kilometer rør blev gravet ned i jorden, de 24 vandposter blev sat op, amtet postede 148 millioner Uganda-shilling (cirka 500.000 danske kroner) i entreprenøren, og der på papiret stod, at bjergfolket var blevet trænet i vedligeholdelse af anlægget, så fortsatte kvinderne deres vandring op og ned ad bjerget med vanddunke på ryggen.

For skidtet virkede ikke, som det skulle, da det var færdiganlagt i 2004. Og fire år efter er det fortsat i en sørgelig forfatning. Kun 10 af vandposterne virker. Og vel og mærke kun i regntiden. I de tørre perioder fungerer kun to af dem. Det er de to, som ligger tættest på den oprindelige kilde inde i skoven.

 Bjergets beboere er naturligvis godt sure. Og sagen er da også gået videre til den lokale ombudsmand, som er trådt i karakter og for øjeblikket gennemtrævler sagen. Det viser sig, at den naturlige kilde aldrig har haft kapacitet til at drive et anlæg med 24 vandposter. Vandet flød kun med 0,5 kubikmeter i sekundet, da de oprindelige målinger blev foretaget i 2002, og på grund af skovhugst og klimaforandringer var trykket faldet til 0,2 i 2004.

Det står sort på hvidt i dokumenterne om vandanlægget, og meget tyder på, at der fra begyndelsen har været tale om en lyssky baghåndsaftale mellem entreprenøren og visse folk i amtet. En aftale, som ifølge forundersøgelserne op til Ugandas antikorruptionsuge den 2.-9. december, som i år sætter fokus på korruption i vandsektoren, viser sig nærmest at være standard.

De lyssky aftaler går ud på minimere etableringsomkostninger for eksempel ved at anlægge vandsystemer og vandpumper, hvor det er billigst, ikke mest optimalt, og spare på materialer, men i sidste ende at fakturere, som om der var tale om topkvalitet, og dele differencen i porten.

I hvert fald når det gælder offentlige vandsystemer. For en af grundene til, at folk på Kalyobakwenda-bjergskråningen blev så rasende, at de fik ombudsmanden ind over, var, at de kunne se, hvordan vandanlæggene i nabokommunen Kagando virkede, som de skulle. Oven i købet selvom nogle af dem var 10-15 år gamle. For eksempel et anlæg fra 1991, Kyamgembo-anlægget, som er konstrueret med hele 71 kilometer nedgravede rør. Det fungerer upåklageligt og sørger for vand til i alt 25.000 mennesker, som oven i købet selv står for vedligeholdelsen.

Forskellen er, at der er en ngo, som er inde over: Kagando Rural Development Centre, som blandt andet støttes af Church of Uganda, Kagando Friends i Storbritanien og Oxfam. Ngo’en samarbejder også med amtet, men har sit eget tekniske personale, som selv står for både forundersøgelser og udførelse. Når anlæggene konstrueres, udliciteres opgaven ikke, men foregår i samarbejde med lokalbefolkningen, der får betaling for det arbejde, de udfører.

I det kritiske ugemagasin The Independent, som er Ugandas pendant til Times Magazine, fyrede chefredaktøren, Andrew Mwenda, for nogle måneder siden en bredside af om svage stater med direkte modtageradresse til Ugandas siddende regering. Han sammenlignede Ugandas offentlige sektor med den private og satte fokus på alle de offentlige serviceydelser, som ikke fungerer: hospitaler, skoler, veje, energi- og vandsektoren, hvis kastrofalt ringe tilstand især går ud over de 31 procent af landets befolkning, som lever for mindre end en amerikansk dollar om dagen.

Forskellen mellem dem og landets voksende middelklasse, som kører i dyre biler, bor i skønne villaer, sætter deres børn i privatskoler og flyver til Nairobi eller Johannesburg, hvis de selv eller deres børn bliver syge, er som dag og nat. Det er tale om to verdener, to parallelsystemer inden for den samme nation, som er totalt ude af takt, og som ved nøjere eftersyn kan få enhver barnetro på staten og fælleskabets rolle til at krakelere.

Ugandas økonomiske vækst i 2007-2008 er estimeret til cirka seks procent. Sådan har det været siden 1990′erne, de årlige vækstrater har ligget på fem-syv procent. For bare tre år siden finansierede udenlandske donorer 49 procent af statsbudgettet. I dag er tallet 30 procent.

Og alligevel kan det ikke rigtig mærkes på de serviceydelser, som det offentlige står for. Mwenda konkluderede da også, at medmindre staten begynder at følge med og blandt andet får sat en stopper for den omfattende korruption, som udhuler hele den offentlige sektor, så ender det med, at middelklassen, som indtil videre har nydt godt af regeringens økonomiske politik, vil vende på en tallerken og stille sig i stærk opposition til regeringen.

For Ugandas middelklasse har de samme behov som andre middelklasser over hele verden. På langt sigt holder det ikke, at vejene, som deres dyre biler kører på, nærmest er i kratertilstand på grund af huller, at skolerne er noget skidt, og at deres kvindelige slægtninge ude på landet skal vandre i timevis for at hente vand.

Ifølge Transparency Internationals årlige målinger over opfattelsen af korruption blandt embedsmænd og politikere i 179 lande er Uganda gået tilbage fra nummer 105 i 2006, til nummer 111 i 2007 og nu til nummer 126 i 2008.

Politiet, som ret beset burde være samfundets frontkæmpere i bekæmpelsen af korruption, er den gruppe, folk i almindelighed opfatter som den mest korrupte. 72 procent af alle ungandere anser politiet som topscorere i korrupt virksomhed. Det viser en ny rapport, der har taget temperaturen på almindelige menneskers tillid til den offentlige sektor.

Rapporten blev lanceret her i november 2008, omtrent samtidig med at årets største skandale blev afsluttet. Den handlede om misbrug af midler fra pensionskassen National Secururity Social Found. Her var blandt andet finansministeren og sikkerhedsministeren indblandet. Da de efter otte ugers intense undersøgelser og mediedækning blev frikendt for mistanke, dalede tiltroen yderligere til regeringens reelle hensigter i forhold til bekæmpelse af nepotisme og svindel.

Det overordnede, langsigtede mål for årets kampagne mod korruption i vandsektoren er at sætte en totalstopper for korruptionen i vandsektoren. Men som i alle andre offentlige sektorer gælder det, at der skal en ansvarlig, effektiv politik til for virkelig at rykke.

I mellemtiden kan almindelige mennesker – og med dem civilsamfundsgrupper og medierne – skubbe på, at det med tiden lykkes. Kampagnen mod korruption i vandsektoren er et første skridt på vejen til at lette (vand)byrden for kvinderne fra Kalyobakwenda, Kasese Amt, i Rwenzori-bjergene.

Af Vibeke Quaade, Kasese

About these ads
, , , , ,

About vqeverywhere

Love politics, media, trend spotting and groundbreaking new ideas

View all posts by vqeverywhere

Subscribe

Subscribe to our RSS feed and social profiles to receive updates.

No comments yet.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: