Uganda: Dommerstrejke er et sundhedstegn

Information den 14. marts 2007

 I sidste uge strejkede dommerne i Uganda. Det skete efter, at politiet igen arresterede politiske fanger, som dommerne netop havde frikendt. Dommernes reaktion er et tegn på, at et spirende demokrati er ved at tage form.

”NRM regeringen vakler”, ”Kaos under dommerstrejke”, ”Begynderlandet er ved at bryde sammen”, ”Tåregas er blevet hverdagskost”. Fingrene er ikke blevet lagt i mellem i de ugandiske mediers overskrifter de sidste par uger. Uden blusel har de spillet på den altid tilstedeværende frygt i en befolkning, som kun alt for godt kender til militærkup, rædselsregimer og borgerkriges grusomheder.

Og alting har heller ikke været som det skulle de sidste par ugers tid i Uganda. Fredag den 2. marts, hvor ni fanger blev frigivet af Højesteret, fordi der ikke tilstrækkelige beviser på, at de tilhørte den formodede rebel-gruppen PRA (Peoples Redemption Army / Folkets Frelsens Hær) omringede politiets kamptropper retssalen. Under stor tumult og ved brug af tåregas blev de frigivne arresteret igen. Politiet trængte også ind i selve retsbygningen og forulempede retspersonalet. Den følgende mandag gik alle ugandiske dommere i en fem dages strejke. Og fredag den 9. marts endte de med at få en indrømmelse fra højeste sted. I et brev til dommerstanden lovede præsident Museveni, at politiets ageren den 2. marts skal grundigt undersøges, og at retsvæsnet vil forblive uafhængigt.

Hændelsen, som også bød på tåregas i gaderne, demonstrationer og hårdhændet politi, gav en noget opgivende genklang i befolkningen. Det hele mindede for meget om situationen for godt et år siden, hvor det første flerpartivalg i Uganda i mere end tyve år skulle finde sted i februar 2006: Oppositionslederen Kizza Besygie var knap vendt tilbage til Uganda fra selvvalgt eksil i Sydafrika siden 2001 for at stille op som kandidat til præsidentembedet, før han blev arresteret og beskyldt for at være en del af den formodede rebel-gruppe PRA og anklaget for landsforræderi. Da højesteret løslod ham imod kaution, stormede forklædte militærfolk retssalen og arresterede ham igen. Han endte dog med at blive løsladt.

Politisk indblanding

Det ugandiske statsstyre er ligesom det danske baseret på de tre uafhængige grundpiller: Den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Dommernes arbejdsnedlæggelse var dermed ikke blot et opråb om urimeligheder. Det var en harmdirende påmindelse om, at hvis ikke retten kan udføre sit arbejde uden politisk eller anden indblanding, kan den lige så godt stoppe. Hvis ikke den dømmende magt kan agere uafhængigt, så er den ugandiske grundlov ikke det papir værd, som den er skrevet på.

Danmark er et lille land, men forbløffende synligt i Uganda. Både i forhold til civilsamfundet og på regeringsniveau. Mellemfolkeligt Samvirke har været i Uganda siden 1967, midlertidigt afbrudt fra 1971-1990 af Amin- og Obete-regimerne, og Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde med demokrati som et redskab til fattigdomsbekæmpelse og oplysning om demokratiske værdier på civilsamfundsniveau er ikke bare en kendt sag. Det er også anerkendt og er bl.a. blevet en del af de nye nationale læseplaner i første til tredje klasse fra februar 2007. Danmark er også et af de OECD-lande, som yder den største bistand til Uganda. Bl.a. har Danmark støttet opbygningen og stabiliseringen af det ugandiske retsvæsen siden 1995. Målsætningen har været at gøre retsvæsnet i stand til at udfylde sin rolle som den uafhængige, dømmende instans, som et retsvæsen bør være i et fungerende demokrati. Støtten har omfattet strukturelle og lovgivningsmæssige reformer med henblik på at fremme effektiviteten og gennemsigtigheden i behandlingen af retssager, øge de ansattes kompetence i hele det juridiske system samt sikre en effektiv vedligeholdelse af retsbygninger. Danmarks støtte har både været økonomisk og i form af teknisk rådgivning¨

Strukturen holdt

Når den ugandiske dommerstand nedlægger arbejdet, fordi de tror på, at de får noget ud af at strejke, og siden ender med at få en indrømmelse fra højeste sted, er det et tegn på, at landet og det spirende demokrati ikke er ved at bryde sammen. Tværtimod virker systemet. Magtforholdet blev afprøvet, og strukturen holdt til det.

Og den støtte som Danmark har været med til at give til netop opbygningen af en af de demokratiske grundpiller, organisatorisk såvel som værdimæssigt, har bådet frugt.

Men de sidste par ugers tumult med tåregas, politi-intervenering, demonstrationer og frem for alt dommerstandens strejke har samtidig også understreget nødvendigheden af fortsat dansk støtte til demokrati og god regeringsførelse i Uganda på alle niveauer.

Af Vibeke Quaade, Kampala