Når skoleinspektøren er en tyv

Kristeligt Dagblad 1. januar 2007

Skoleinspektører og lærere, der stjæler skolemaden og stopper de penge, der skulle bruges til materiale-indkøb i egne lommer, er ikke noget særsyn i Uganda, hvor skolesystemet er en af de mest korrupte sektorer overhovedet.

Børn i alderen 6 til 13 år løber rundt på pladsen udenfor skolen i flygtningelejren Awach, som ligger cirka 20 kilometer fra Gulu i det nordlige Uganda. Børnene er alle i skoleuniformer, men de færreste ser ud som om de er blevet vasket for nyligt, og en del er sønderrevne. Børnene er livlige nok, spiller fodbold og leger tagfat. Men det mest typiske tegn på fejlernæring er ikke til at tage fejl af. Uniformerne kan ikke skjule de udspilede maver hos de mindste børn.

Og det er ikke noget under. For selvom skolen i Awach lejren igennem flere år har modtaget rationer fra World Food Program, og børnene i princippet skulle have et dagligt måltid mad bestående af ris eller majsgrød med grøntsager, så er det langt fra hver dag, at de får en fuld madration. En situation, der har stået på igennem længere tid, hvor ingen rigtigt har kunnet forstå, hvor maden blev af.

Lige indtil lejrens teatergruppe ”Rubanga Ki Ngom” tog sagen i egen hånd. Rubanga Ki Ngom består fortrinsvis af drenge i begyndelsen af 20’erne, som har specialiseret sig i forum-teater. Det er teaterform, som inddrager publikum i stykkerne og opfordrer til debat.

Rubanga Ki Ngoms hovedinteresse er korruption, og i sagen om madtyverierne på skolen var gruppens første mistanke rettet mod køkkenpersonalet, som de begyndte at udspionere. Men snart viste det sig, at det var skolens inspektør og et par af lærerne, som stod bag. Drengene fandt ud af, at lærerne fandt på et påskud, så kokken og det øvrige køkkenpersonale var nødtsaget til at gå. Og så tog de et par sække ris af gangen, som de fik deres egne børn til at køre hjem bag på cykler.

Som bevisførelse for, hvad der foregik, tog teatergruppen fotos af de stjålne rissække hjemme hos en af lærerne. De skrev så et teaterstykke om tyverierne og inviterede børnenes forældre, køkkenpersonalet, inspektøren og den øvrige skoleadministration til forestillingen. I alt 250 mennesker mødte op – undtagen inspektøren og de lærere, som havde haft fingrene for langt fremme.

Forum-teater stykker ender ofte med meget direkte spørgsmål til publikum. I dette tilfælde var spørgsmålet: Hvad skal der ske med lærere, som stjæler børnenes skolemad? Forældrene var ikke i tvivl og lagde ikke fingrene imellem. De mente at inspektøren og lærerne skulle straffes med stokkeslag, latrine-udgravning og bøder. Sådan.

Men dermed holdt madtyverierne ikke op. For gruppen kan have nok så mange beviser og spille nok så meget teater, men de er ikke politibetjente og repræsenterer ikke en myndighed, så de har ikke nogen sanktionsmuligheder.

Og sådan er det for de fleste mennesker i Uganda. Menigmand har ret til at melde korruptionssager til IGG (Inspectorate of Government), som er en kombineret efterforsknings- og anklagemyndighed, men derefter er han eller hun i praksis magtesløs.

Uganda rangerer som et af verdens mest korrupte lande. Ifølge Transparency International er Uganda det 43. mest korrupte land i verden (i den anden ende ligger Danmark, som er det tredje mindst korrupte land, kun overgået af New Zealand og Finland)

Uganda bruger næsten 20 procent af deres offentlige budget til uddannelse, det vil sige 2,3 milliarder danske kroner i 2006-7. Regeringen indførte gratis grundskole fra 1-6 klasse i 1997, og antallet af elever i grundskolen er blevet fordoblet de sidste 10 år. Der er imidlertid mange elever, som falder fra. Det er få elever, som når til syvende klasse og især i de senere år er kvaliteten af undervisningen forringet betydeligt.

Problemet er, at mange af pengene bestemt til skolesystemet går i de forkerte lommer. Over 48 millioner kroner gik tabt over en to-årig periode (2003-2005). Et beløb som muligvis er stærkt underdrevet. For det er umuligt at sige noget helt præcist om hvor mange penge, det reelt forsvinder.

Korruption foregår i det skjulte og bliver sjældent rapporteret og afsløret. Men undersøgelser har vist, at skoleinspektører, kommunale embedsmænd og private bygningskonstruktører tjener ekstra lommepenge på fiktive lærere og elever, snyd med skolepenge, konstruktion af dårlige skolebygninger og videresalg af skolemad. Korruption og svindel med penge til grundskoler står for det største antal sager årligt indberettet til IGG.

Korruptionen i skolesystemet foregår ofte i et samarbejde mellem offentligt ansatte, kontrahenter, og skoleinspektører. De deler de penge, som et sat af til lønninger til fiktive lærere og tilskud til fiktive elever. De deler også penge øremærket til skolebygninger og skolebøger. Resultatet er, at elever tit undervises under åben himmel med op til 185 elever per klasse. Og at der er udbredt mangel på bøger og andet undervisningsmateriale. Alt sammen noget, som går voldsomt ud over kvaliteten af undervisningen.

En stor undersøgelse af korruption i skolesystemet, som netop er blevet finansieret af Mellemfolkeligt Samvirke i Uganda, viser at politikere, embedsmænd og befolkningen som sådan, udmærket kender omfanget af korruption i skolesystem. De gør bare ikke noget ved det. De ved også godt, at korruption i længden er en af de væsentligste årsager til at et land som Uganda ikke kommer ud af fattigdommen.

Almindelige mennesker, dem som er ofre for korruption og som ikke får noget ud af alle de midler, som forsvinder ud i korruptionens tynde luft, er til gengæld ikke lige glade. Det viser sig i tilfælde som i Awarch-flygtningelejren, hvor forældrene blev rasende, da de fandt ud af, hvad der foregik.

Anti-korruptionsugen i Uganda er en årlig begivenhed, der har stået på siden 1999. Den kick-starter det kommende års kampagne for korruptionsbekæmpelse, som i 2007 vil være korruption i skolesystemet, en af de mest korrupte sektorer i Uganda.

Anti-korruptionsugen i år består af demonstrationer, møder, teateropførelser, hundredvis af breve fra skoleelever om korruption på deres skole overrakt til parlamentet, en bus med lokale politikere, aktivister og presse som kører rundt til skoler og giver elever og forældre mulighed for at konfrontere lokale beslutningstagere direkte og en stor mediekampagne primært i radioen. Som en del af mediekampanen køber anti-korruptionsgrupper programtid på radiostationmer landet over, hvor lytterne så kan ringe ind og angive korruptionssager. Og i år, hvor fokus er på skolesystemet, så har der nærmest været telefonstorm.

Anti-korruptionsugen viser med alt tydelighed, at hr. og fru Uganda er dødtrætte af den altomfattende korruption. De samles til demonstrationer og folkemøder landet over for at protestere over korruption. Problemet er bare, at sålænge der ikke bliver slået ned på korruptionen ovenfra, så bliver det hele bare ved snakken.

I de tre år den danske ambassadør Stig Barlyng har siddet på ambassadørposten i Uganda, har han gået forrest i det optog, der åbner anti-korruptionsugen i Ugandas hovedstad Kampala. Således også i år. Men denne gang slog han en langt mere alvorlig tone an i sin tale end tidligere år. Barlyng sagde ligeud, at hvis ikke Ugandas regering begynder at vise reel vilje til at bekæmpe korruptionen, og straffer de repræsentanter fra regeringscirklerne, der deltager i korrupt virksomhed, så vil donorsamfundets fremtidige samarbejde med den ugandiske regering være særdeles vanskelligt fremover.

Et vink med en vognstang fra Danmark og Danida, som har støttet anti-korruptionsarbejdet i Uganda siden 2000, og i perioden 2004-7 har sat i alt 29,58 millioner kroner af til bekæmpelse af korruption i Uganda.

Men om den slags trusler fra donorside hjælper, må komme an på en prøve. I mellemtiden kan teatergrupper som Rubanga Ki Ngom fra Awach flygtninglejren i Norduganda og andre, der til dagligt kæmper med at komme korruptionen til livs, fortsætte Sisyfosarbejdet med at bekæmpe korruptionen nedefra.

Af Vibeke Quaade og Marina Buch Kristensen