Læger stjæler da ikke!

Kristeligt Dagblad den 14. december 2007

Gratis medicin fra Ugandas offentlige sundhedssystem flyder i en lind strøm over i det private. Folk er dødtrætte af den omfattende korruption, som især rammer de allerfattigste.

DET ER TIDLIGT på formiddagen, men temperaturen har allerede sneget sig op over de 25 grader. Køen er alenlang uden for den lokale sundhedsklinik i Kawale, en forstad i Kampala. Der er flest kvinder med børn som venter, og mange af dem har været der siden klokken 8 i morges. De ved, at et lægebesøg tager tid, og ser i hvert fald udadtil ud, som om de besidder flere engles tålmodighed.

Endelig kommer lægen. Men inden han får tid til at kalde patienterne ind, skal han lige have en sludder med sygeplejersken. De griner højlydt og forsvinder ind i et bagrum sammen med en mandlig assistent. Få minutter efter kommer assistenten ud overbelæsset med papkasser. Der står ‘livsvigtig medicin’ på siden af kasserne.

Assistenten er i gang med at stjæle medicin fra sundhedsklinikken – og både lægen og sygeplejersken ved tydeligvis, hvad der foregår. Sygeplejersken giver assistenten en lap papir og fortæller ham, at det er adressen på lægens privatklinik. Det er der, han skal aflevere kasserne.

Publikum beklager sig højlydt over det, de ser. ‘Læger bør ikke stjæle’, siger de og er tydeligt indignerede. Også selvom det ikke er virkelighed, som udspiller sig for øjnene af dem, men et forum-teaterstykke som en del af Ugandas årlige antikorruptionsuge.

Hvert år i december slår den tonen an til det kommende års antikorruptionskampagne. I 2008 vil kampagnen handle om distribution af livsnødvendig medicin. Undersøgelser viser, at op til 75 procent af den livsnødvendige medicin, som burde være gratis tilgængelig for alle borgere på sundhedsklinikker og hospitaler i hele Uganda, forsvinder i systemet på grund af svindel og korruption.

Ligesom i Danmark har Uganda et offentligt sundhedssystem, der i princippet burde tilgodese alle borgere. Medicin og behandling på alle offentlige hospitaler og sundhedsklinikker har siden 2001 været gratis ifølge den ugandiske lovgivning.

Livsnødvendig medicin og vaccine til behandling af blandt andet malaria og mæslinger samt præventionsindsprøjtninger til kvinder skal ifølge loven være tilgængeligt for alle.

Det er det bare ikke. En såkaldt ‘value for money’-revision (værdi for pengene, red.) af administrationen af sundhedsprogrammer i 14 tilfældige distrikter, foretaget for Sundhedsministeriet i 2006, viste at 40 procent af alle sundhedsklinikker manglede livsnødvendig medicin.

I UGANDA ER DET lovligt både at være ansat i det offentlige sundhedssystem og samtidig have en privatklinik ved siden af. Det er en praktisk foranstaltning for overhovedet at kunne holde på sundhedspersonalet i det offentlige, hvor lønnen er så dårlig, at det kun giver mening at give dem mulighed for at tjene lidt ved siden af.

Konsekvensen er bare, at medicin og til dels også udstyr fra det offentlige sundhedssystem i en lind strøm flyder over i det private, og at læger og sygeplejersker gerne henviser patienter til (egne!) privatklinikker, når medicinhylderne på de offentlige klinikker er tomme.

Et af de grelle eksempler på den trafik er det ulovlige salg af malariamedicinen Coartem. Coartem fås i to forskellige slags indpakning. Den ene er små medicinpapæsker, som vi kender dem verden over, og de er beregnet til salg. Den anden er pædagogisk pakkede doser på fire tabletter lige til at tage to gange om dagen i tre dage, og den er til gratis brug. Ikke desto mindre sælges den gratis Coartem fra private klinikker over hele landet. Og der er kun et sted, medicinen kan komme fra. Det offentlige.

PROBLEMET MED korruptionen i sundhedssystemet er, at den går ud over de allerfattigste. 31 procent af Ugandas befolkning på 28,8 millioner mennesker lever under fattigdomsgrænsen på seks danske kroner om dagen. Og det er først og fremmest dem, det går ud over, når sundhedsklinikkernes lagre er buldrende tomme. Så er de nødsaget til at gå til private klinikker og få medicin og behandling derfra – hvis de altså har råd.

Antikorruptionsugen i Uganda her i december har først og fremmest henvendt sig til dem, som rammes hårdest af svindlen med medicinen. Det er sket med aktiviteter a la teaterstykket den varme formiddag ved sundhedsklinikken, folkemøder og radiotalkshow, hvor folk nærmest har stormet telefonlinjerne for at angive konkrete sager med medicinsvindel.

Det er Ugandas Anti-Corruptions Coalition, som står bag kampagnen, og sammen med søstergrupper fra hele landet har de også samlet navne og telefonnumre ind på folk, som er dødtrætte af den omfattende korruption i sundhedssystemet, og som gerne vil yde en ekstra frivillig indsats for at komme den til livs.

Hensigten er, at de frivillige i 2008 skal være med til at overvåge, at den offentlige, gratis medicin ikke sælges, hverken fra de offentlige eller de private sundhedsklinikker. Og angive de sager, som de finder, til den kombinerede efterforsknings- og anklagemyndighed.

Og der er nok sager at tage fat på. I Apac i det nordlige Uganda har en lille lokal ‘hær’ af frivillige monitorer på 120 mænd og kvinder siden 2004 overvåget hele den offentlige sektor med henblik på korruption og svindel.

Det er ikke småting, de har fundet frem til. En grusvej til 17,5 millioner Uganda-shilling (cirka 53.000 danske kroner), som aldrig er blevet anlagt, formentlig fordi entreprenøren ikke nåede at gøre andet end at løbe med alle pengene. En brønd til 7,5 millioner Uganda-shilling (cirka 23.000 kroner), som aldrig er blevet boret, men fortsat kun er afmærket med en pind i jorden. Og senest en lageransvarlig fra Apac Sygehus, som blev grebet på fersk gerning i færd med at tyvstjæle 19 kasser livsvigtig medicin og forskelligt medicinaludstyr beregnet til hospitalets brug.

UGANDA ER nummer 111 på Transparency Internationals liste fra 2007 over korruptionsniveauet i 179 lande, og sammen med uddannelse er sundhed den mest korrupte sektor i landet. Og ikke bare på lokalplan.

De senere år har Uganda modtaget betydelig støtte til bekæmpelse af dødelige sygdomme. I 2003 blev 201 millioner amerikanske dollars bevilget fra Global Fund til bekæmpelse af de tre mest livstruende sygdomme i Uganda; malaria, tuberkulose og hiv/aids over en femårig periode.

Desværre blev bevillingen allerede stoppet igen i 2005, da den globale fond fik mistanke om, at storsvindel fandt sted med de på det tidspunkt frigivne 45,4 millioner amerikanske dollar. Fonden har dog genoptaget udbetalingerne igen, men under strengere kontrol. Til gengæld står de penge, som var afsat på statsbudgettet til at undersøge i detaljer, hvor de første Global Fund-millioner blev af, fortsat ubrugt.

En anden mega-korruptionsskandale på højeste niveau er svindlen med 1,63 millioner amerikanske dollar i 2007. De kom fra GAVI-fonden og skulle have været brugt til et omfattende vaccinationsprogram for mindreårige børn. Det blev de bare ikke. Men indtil videre ligger tiltalen mod den tidligere sundhedsminister og tre af hans embedsfolk stille.

Så der er lang vej. Men også rigtig mange mennesker har fået nok. Så mens de store fisk ikke gør andet end at sprælle i nettet, for derefter at blive sluppet fri, så samler de folkelige kræfter sig for at bekæmpe korruptionen nedefra. Mellemfolkeligt Samvirke i Uganda støtter dem. De kommende fire år er 30 procent af alle ressourcer sat af til korruptionsbekæmpelse på lokalplan.

Af Vibeke Quaade, Kampala