U-landsnyt.dk den 28. oktober 2008
Ugandas regeringsavis New Vision har mistet sin chefredaktør. Efter knap to år på posten afleverede belgiske Els de Temmerman sin opsigelse fredag den 24 oktober efter fyraften.
Ugandas regeringsavis New Vision har mistet sin chefredaktør. Efter knap to år på posten afleverede belgiske Els de Temmerman sin opsigelse fredag den 24 oktober efter fyraften.
I den stod, at hun var blevet lovet redaktionel frihed ved sin tiltrædelse. Det løfte gjorde sig ikke længere gjorde gældende, skrev hun, og hun så sig derfor ikke i stand til at udføre sit job.
Temmermans afgang kommer efter, at tre andre ledende medarbejdere ved New Vison havde sagt op i løbet af samme uge, og tyder på, at den relative pressefrihed, som medierne i Uganda har nydt godt af i en årrække, er truet.
For blot tre måneder siden blev tre medarbejdere på den populære radiostation Central Broadcasting Services (CBS) anholdt efter i længere tid at have talt præsident Musevenis regering durk imod om nogle varslede ændringer i loven om ejendomsret.
Tidligere på året, i maj 2008, var det ugemagasinet The Independent, der stod for skud. Redaktionslokalerne blev ransaget, og chefredaktøren og to andre nøglemedarbejdere ført til afhøring anklaget for undergravende virksomhed.
Det skete efter en artikelrække i magasinet havde afsløret, at regerings-drevne torturkamre fortsat bliver brugt til at få politiske opponenter til at makke ret.
Officielt har torturkamre ikke eksisteret siden 2002.
New Visions administrerende direktør, Robert Kabushenga, afviser, at Els Temmermans afgang skyldes uoverenstemmelser om den redaktionelle linje.
Under overskriften “Visions redaktionelle uafhængighed er intakt” i avisen den 27. oktober mere end antyder han, at Temmermans og de øvrige medarbejderes afgang skyldes deres manglende lederevner.
Uganda er et af de største modtagerlande af dansk udviklingsbistand.
Vibeke Quaade, Kampala
May 24, 2011
Articles from East Africa