Dans ud af slummen

Magasinet Cultures, no. 2008

Breakdance Project Uganda: De bringer breakdance og hip hop langt ud i de mest konflikfyldte og usikre områder I Uganda. I et land hvor mange unge må give op påtager de sig et social ansvar og hjælper andre, – og kommer af den vej også ud i verden.  

DET ER SEN eftermiddag i Ugandas hovedstad Kampala. Dørerne bliver åbnet til Nmsambia Youth Centres store hal, og den fyldes hurtigt op med snakkende og pjattende børn og unge. De er kommet for at breakdanse. Nogle af dem laver allerede headstands eller hvirvler rundt på ryggen i en windmill. De kommenterer hinandens færdigheder, retter på hinanden og viser, hvordan det også kan gøres.

Elsker at danse og rappe og dele det med andre

Da fire unge fyre først i tyverne kommer ind i hallen lidt efter klokken 5, bliver de straks omringet. De fire er tydeligvis en slags ledere eller i hvert fald rollemodeller. De mindste børn kommer løbende hen til dem, tager dem i hånden og vil fortælle. Stemningen er i top, og den bliver bare bedre, da de tunge hip hop beats begynder at drøne ud af højttalerne. “Jeg elsker at danse og rappe og dele det med andre,” siger 25-årige Abramz Tekya, som er kommet hen for at snakke, efter at musikken er sat på. Abramz Tekya er leder og initiativtager til Break Dance Project Uganda, som to gange om ugen samler børn og unge i alle aldre til gratis undervisning i breakdance.

Alle er velkomne

Undervisningen har stået på siden februar 2006, og den er et tilløbsstykke. I starten var det kun en halv snes stykker, som kom. Men så begyndte jungletrommerne og det gode rygte at løbe, og nu samler breakdansen 60–70 børn og unge hver gang.

“Alle er velkomne. Social status, hvilken stamme man kommer fra, køn og alder har ingen betydning,” siger Abramz og peger rundt i den meget blandede forsamling, hvor trendy drenge og piger, der ser ud, som om de er universitetsstuderende, blander sig med børn, der bestemt ikke giver indtryk af at have specielt velhavende hjem.

“Mange kommer hver evig eneste gang, og nogle af dem, der ikke har råd til bussen, går op til fem kilometer til fods to gange om ugen for at være med.”

Abramz er selv forældreløs

Netop forestillingen om at skabe noget, hvor alle kan være med, var hovedideen, da Abramz begyndte at lege med tanken om at skabe Break Dance Project Uganda. 78 procent af Ugandas befolkning på 30 millioner mennesker er under 30 år, og som så mange andre har han selv oplevet, hvad det vil sige at være teenager og i meget bogstavelig forstand føle sig udenfor, uønsket og egentlig mest til besvær. Abramz var kun syv år, da han mistede sine forældre. Først døde hans far af AIDS, derefter hans mor. De efterlod sig fire børn.

Abramz Tekya, Breakdance Project Uganda: Everybody has something to offer - everyone is a student everyone is a teacher.

I Uganda er det kotume, at forældreløse børn bliver placeret hos den efterladtes familie. Abramz og hans søskende flyttede ind hos deres tante, som så skulle sørge for dem og betale skolepenge. Desværre var realiteten bare, at tanten i lange perioder ikke betalte noget som helst, og børnene måtte ty til at snige sig i skole og håbe på, at inspektøren havde glemt, at de ikke havde betalt. Til gengæld havde tantens egne børn en forkærlighed for hip hop og rapmusik, hvilket Abramz og hans søskende hurtigt tog til sig. Især Abramz og hans storebror Sylvester brugte det meste af deres til på at rappe, skrive tekster og optræde for andre børn i nabolaget.

Til stor fortrydelse for tanten, som syntes, at alt, hvad der havde med musik og dans at gøre, var tidspilde, og som snart fik givet de fire søskende skylden for at rap-musikken dominerede hendes hjem.

Flyttede hjemmefra til slum som 16-årig

Så da Abramz var 16 år gammel, fandt han sine egne veje. Han har aldrig selv drukket alkohol, men han tjente blandt andet penge ved at køre rundt på ladet af en ølvogn, hvor han brugte sit talent for at rappe til at snakke fanden et øre af om øllets fortræffeligheder igennem en megafon. Han holdt til i Kampalas slumområder og blev en rollemodel for de andre børn, fordi han hverken røg, drak eller sniffede, men alligevel var sej.

Sammenhold giver inspiration

Det var i slummen, at det for alvor gik op for Abramz, hvor stærkt et sammenhold breakdance kan skabe. Han elskede musikken, og inspireret af den amerikanske hip-hop og streat dance fra 1980erne begyndte han at arrangere events, hvor danserne dyster mod hinanden om, hvem der er bedst. Han startede også ugentlige hip-hop aftener på en mindre in-pub, som snart blev en platform for up-coming hip hop og rap kunstnere.

Alle kan lære af hinanden

Langsomt udviklede ideen sig. Han ville skabe en slags breakdance-skole, hvor alle har et ansvar og alle spiller en rolle. “Konceptet for Break Dance Project Uganda er, at alle er lærere og alle er elever. Så snart man kan lidt mere end de andre, har man også noget at give videre,”

siger Abramz og forklarer: “Uganda er et totalt hierarkisk samfund, og de fleste ugandere ser ekstremt meget op til især landets ledere, men forventer til gengæld, at lederne sørger for dem i et og alt. Den model køber jeg ikke. Jeg tror på, at alle er nødt til at være med, hvis noget skal ændre sig i en retning, som er positiv for alle.”  Han smiler bredt og tilføjer: “Men selvfølgelig har nogle af os mere ansvar end andre. Vi er en kernegruppe på seks-otte stykker, som de andre stoler på.”

Breakdance også udenfor Kampala

Timerne på Sharing Youth Centre to gange om ugen er ikke den eneste aktivitet Break Dance Project Uganda har gang i. I Norduganda, hvor alt tyder på, at den 22 år lange borgerkrig nu er endelig afsluttet, er breakdanserne også til stede. Cirka en gang om måneden tager tre-fire af dem bussen og kører de knap 330 kilometer ad mere eller mindre hullede veje til Gulu i Norduganda.

Dér underviser de forældreløse børn, som er blevet samlet op af den lokale hjælpeorganisation H.E.A.L.S. I løbet af borgerkrigen har i tusindvis af børn mistet deres forældre med det resultat, at det i dag ikke er usædvanligt at se en 12-14-årig pige tage sig af en stor søskendeflok med alt, hvad det indebærer af økonomisk ansvar, madlavning, tøjvask og så videre.

 Største slum Kisenye

Breakdanserne giver H.E.A.L.S-børnene et frirum, hvor de kan grine, have det sjovt, danse og lære noget nyt – også af hinanden. De gør det same i Mbale i det østlige Uganda. Og i hovedstaden, hvor de med jævne mellemrum holder workshops i ungdomsfængsler og i slumområder. For øjeblikket leder de efter et fast sted i Kampalas største slum Kisenye – sådan, at det ikke bare virker, som om de kommer på fransk visit.

“Børnene i slummen har virkelig brug for, at der er nogle som tager sig af dem og viser dem en vej, hvor de får respekt for sig selv som individer. Personligt vil jeg gerne give noget af den varme og tillid tilbage, som jeg fik derfra, da jeg var teenager,” fortæller Abramz.

De store er rollemodeller for de små 

Musikken drøner fortsat for fuld volume i Sharing Youth Centre, hvor det nu er blevet mørkt udenfor. En stor gruppe børn er blevet nysgerrige efter at finde ud af, hvad det er Abramz snakker om.

De lytter nøje efter, da han fortæller, at i løbet af de sidste to år er en del af breakdanserne blevet så professionelle, at de bliver hyret til at lave shows og også undervise på Kampalas internationale skoler. Nogle af de penge, som kommer ind ad den vej, går tilbage i projektet og illustrerer for de andre, at breakdansen ikke kun er en fritidsfornøjelse, men at den også kan betale sig. Børnene sidder i en ring omkring os og lytter med store øjne. En lille dreng hænger henover ryggen på Abramz, mens han snakker. Børnene kan lide ham. Beundrer ham.

Sætter spor internationalt

Men også uden for Uganda sætter breakdanserne deres spor. Går man ind på YouTube, ligger der et hav af videoklip, fotos og historier, som danserne selv – og andre, som har været i kontakt med dem – lægger op.

Indtil videre har professionelle hip-hop-kunstnere, koreografer og filmfolk fra Los Angeles, Vancouver og New York været i Uganda for at arbejde med breakdanserne på frivillig basis, ligesom de også har besøgt Johannesburg og Warszawa. Senest er filmen Bouncing Cats lavet om Breakdance Project Uganda

I juni i år var de på Danmarksturné sammen med hip-hopgruppen To the Beat. I november måned er Abramz Tekya i Danmark igen, hvor han blandt andet vil træne med Flow Dance Academy i Dansens Hus i København.

Af Vibeke Quaade, Kampala Vibeke

Mere om Break Dance Project Uganda:
http://www.myspace.com/breakdanceprojectuganda
http://www.youtube.com/abratmzt

, , , ,

About vqeverywhere

Love politics, media, trend spotting and groundbreaking new ideas

View all posts by vqeverywhere

Subscribe

Subscribe to our RSS feed and social profiles to receive updates.

No comments yet.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: