Ugandas præsident rapper for endnu en periode

Information 17. Januar 2011

No change! – ingen forandring – lyder Ugandas præsidents valgslogan. Han kæmper for tiden for genvalg ved valget den 18. februar. Og meget tyder på, at det netop er uforanderlighed, befolkningen vil have. For den er først og fremmest interesseret i at bevare landet stabilt, så den økonomiske vækst kan fortsætte.

Der gik ikke mange dage, og så var den landeplage og all over the wires; Musevenis rapsang »Do you want another rap«. I virkeligheden et børnerim fra præsidentens hjemegn Ankole i det vestlige Uganda tilsat en anelse scratch og tunge beat. Men et klart hit og 2 1/2 måned inde i valgkampen et fast indslag på radiostationer, diskoteker, grill joints, i taxaer og som mobilringetone. Mere end 100.000 hits i forskellige versioner på YouTube i begyndelsen af januar.

No change er sloganet for præsident Museveni og partiet NRM’s kampagne til Ugandas præsidents- og parlamentsvalg i begyndelsen af 2011, og »Do you want another rap« blev straks synonym, for ikke at sige symbolet på præsident Musevenis valgkamp. Som, efter præsidenten har siddet på magten i et kvart århundrede, unægteligt kører i den samme rille og mest af alt handler om mere af det samme.

Men noget er der også kommet ud af de seneste 25 år. Først og fremmest fred, sikret af en militaristisk ledet fredsbevægelse; National Resistance Movement (NRM), som i tidens løb er blevet til det politiske parti ved samme navn. I størstedelen af landet kom freden allerede i 1995, da Museveni og NRM overtog magten efter en guerillakrig mod Obote II-styret. I Norduganda blev der først fredeligt omkring 2005, da Joseph Konys Lord’s Resistance Army blev drevet ud af Uganda, og 1,6 millioner mennesker endelig kunne forlade lejrene for internt fordrevne flygtninge.

Økonomisk har den årlige vækst været på omkring seks procent siden slutningen af 1990’erne, og fattigdomsraten, som ifølge Uganda Bureau of Statistics lå på 31 pro-cent i 2005-06, er med den seneste opgørelse i 2009/2010 nu nede på 24,5 procent.

Også donorstøtten er faldet drastisk. I det nuværende budget for 2010/11 er donor-andelen nede på 31 procent – noget af et fald fra 2005/06 budgettets 48 procent. I de større byer er middelklassen også godt i gang med at stabilisere sig. I hovedstaden Kampala og i byen Mbarara, hvor præsidenten og hans familie kommer fra, er væksten størst. Husene, bilerne, de velnærede maver er mange og store. Kampala syder af travlhed, kreativitet og en voksende økonomisk selvtillid med, hvad dertil hører af shoppe-ture, lækkert tøj, restaurantbesøg og natteliv for dem, der har råd.

Måske et plus

I Mbarara er hovedgaden spækket med filialer for mere en 15 forskellige banker lige fra britiske Standard Chartered til sydafrikanske Stanbic og nigerianske Zenith, så forretningsfolk og storbønder nemt kan komme fræsende ind til byen i deres firhjulstrækkere og sætte penge i banken. At folk i landområderne så fortsat bor i stråtækte hytter, laver mad på bål og dyrker markerne med håndkraft synes meget, meget langt væk.

For middelklassen er der ikke rigtig nogen grund til et systemskifte, tværtimod. Og for deres børn, dvs. ungdommen, skal det bare gå stærkt.

Ifølge Uganda Bureau of Statistics var 70 procent af Ugandas befolkning på 31 millioner, unge under 24 år (2009-tal). De unge er ikke vokset op i fredstid for at sidde og vente og tænke over fortiden. Sat på spidsen er Milton Obote et eksamensspørgsmål for de unge og Idi Amin en fortidig præsident, som inspirerede en Oscar-vindende film for nogle år siden. De unge kan ikke hænge sig i fortidens politiske forviklinger. Det er ikke uden grund, at de er flyttet fra landet til byen i jagten på et bedre liv eller har taget lange uddannelser.

Men selv om en hel generation fra 0-24 år på nuværende tidspunkt ikke har kendt til andre præsidenter og politiske systemer end Musevenis, så er de fuldstændig bevidste om, at et systemskifte formentlig ikke vil ske uden sværdslag. Så meget har de trods alt lært af deres forældres fortællinger om gamle dage; at uden fred, ingen udvikling og fremgang, især ikke økonomisk. At præsidenten, den aldrende militærmand, der har stået i spidsen for landets stabilitet, så længe de kan huske, så ovenikøbet gør sig den ulejlighed at forsøge at tale deres sprog med »Do you want another rap« er kun et plus. Også selv om de unge måske samtidig synes, at sangen er lidt gammelmands-kikset, og de også griner lidt af den, mens de synger med, så er den med til at give indtryk af, at Museveni har styr på det.

At demonstrere overskud, og ledelseskapacitet er præcis, hvad Musevenis valgkampagne går ud på. Der er i alt otte kandidater, som dyster om præsidentposten, herunder oppositionspartiet FDC’s Kizza Besigye, der siden 2001 har været en seriøs kandidat til præsidentposten. Ved det seneste valg i 2006 vandt Museveni med 59 procent af stemmerne, mens Kizza Besigye fik 36 procent. Besigye er spidskandidat for en koalition af mindre oppositionspartier, men da valgkampen begyndte i slutningen af oktober, var det alligevel kun Museveni og NRM, som lod til at være forberedte.

Opbakning eller snyd?

I Kampala havde NRM åbenlyst sat sig på en betydelig del af byens enorme reklameskilte. Med den bredskyggede stråhat, som Yoweri Museveni altid har på, et næsten mildt alfaderligt ansigtsudtryk og med partifarven gul som baggrund, gav præsidenten og NRM hele oppositionen baghjul. Overskud, magt og penge nok til at købe reklameplads og sætte sig på bybilledet. Et overlegent indtryk, som gik igen, da de første tv-billeder løb ind fra præsidentkandidaternes kampagne ude i landet. Mens Besigye og de andre kandidater stod på interimistiske podier etableret til lejligheden og tilhængerne tiljublede dem med håndskrevne pap-plakater, så talte Museveni til folket fra sit eget podie på den specialbyggede, karetagtige vogn, som han i årevis har turneret land og rige rundt med. Iført NRM’s skrig-gule T-shirts viftede hans tilskuere med præfabrikerede vinyl-plakater. Det eneste, som ødelægger billedet af en præsident, som ikke er til at slå af pinden, er den offentlige hemmelighed om, hvordan NRM mobiliserer folk: En gratis T-shirt, en køretur ind til byen og måske også et par håndøre for at være med.

Først i slutningen af december begyndte Kizza Besigye og FDC at komme i om-drejninger med en strategi, som vender Musevenis fordel – ‘Ingen forandring’ – på hovedet og stiller spørgsmålet til hr. og fru Uganda: Er det virkelig det, I vil have? »Another rap« med tårnhøj ungdomsarbejdsløshed, et elendigt offentligt sundhedssystem, hvor én læge dækker 25.000 mennesker i de fattige landområder, et offentligt skolesystem med op til 150 børn i klasserne og evindelige problemer med korruption og dermed offentlige serviceydelser, der generelt er til rotterne.

Kizza Besigye lover »Change for a bright future« (forandring for en lys fremtid), men en nylig valgprog-nose fra Afrobarometer viser, at Museveni vil vinde med 66 procent, mens Besigye kun vil opnå 12 procent af stemmerne. Prognosens rigtighed er der efterfølgende sået tvivl om. Kritikerne stiller spørgsmål ved dens uafhængighed og påpeger, at opbakningen til Museveni-regimet ellers har været vigende siden 1996, hvor 73 procent af befolkningen bakkede ham op. I 2001 var Musevenis stemmeandel faldet til 69 procent, og ved landet første flerparti valg i 2006 til 59 procent. Besigyes støtte derimod er steget fra 27 procent i 2001 til 37 procent i 2006.

Kritikerne siger også, at prognosen blot er endnu et led i det snyderi, som gennemsyrer landets valgsystem, og som starter med, at valgkommisionens chef er udpeget af præsidenten.

Men uanset om prognosen er sand eller falsk, og i hvor høj grad valgapparatet er inficeret med indbyggede muligheder for snyd, så er der ikke tvivl om, at Besigye og oppositionen skal op i omdrejninger. Hvis Besigye for alvor skal have fat i folk, så skal han ikke kun demonstrere, at oppositionen kan levere forandring, men også at den kan sikre stabiliteten.

For hvis der er noget, de færreste ønsker sig i nutidens Uganda, så er det borgerkrig og igen at blive sat på udviklingsmæssig og økonomisk standby.

Så hellere ‘another rap’ og fire år til med mere af det samme.

Af Vibeke Quaade, Kampala 

, , , , , ,

About vqeverywhere

Love politics, media, trend spotting and groundbreaking new ideas

View all posts by vqeverywhere

Subscribe

Subscribe to our RSS feed and social profiles to receive updates.

No comments yet.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: