Det digitale Afrika rykker

Politiken 31. maj 2011. Det er begyndt at gå rigtig stærkt i Afrika, især på det digitale område. Udviklingsindustrien gør klogt i at hoppe på vognen nu, hvis ikke den vil risikere at miste sin berettigelse som frontkæmper for fattigdomsbekæmpelse.



Det er i Afrika, det sker. Man skal ikke opholde sig længe på kontinentet for at mærke, hvordan udviklingen går i positiv retning og vil være meget svær at stoppe – trods alverdens udfordringer.

Ifølge Verdensbanken vil den samlede vækst i Afrika stige med 5 procent i 2011 – det er syvende gang inden for otte år. Til sammenligning er Danmarks økonomiske vækstrate på 1 procent, Norges på 1,5 procent og Tysklands, som den højeste i Europa, på 3,5 procent.

Middelklassen vokser, ungdommen dominerer billledet og energien er høj
Afrikas middelklasse vokser også, og ifølge Afrikas Udviklingsbank udgør middelklassen 34 procent af kontinentets befolkning i modsætning til for 10 år siden, hvor tallet var 27 procent, ungdommen dominerer billedet, kreativiteten og energiniveauet er højt, folk taler om i morgen – ikke om i går, og masser af internationale virksomheder har for længst har fået øje på kontinentet som det næste vækstmarked.

Overstået er med andre ord den tid i 1990’erne, hvor de Danida-støttede og landsdækkende Images of Africa-festivaler kunne trække publikum til på den erklærede målsætning »at skabe modbilleder« til den almindelige opfattelse af Afrika som det rene mareridt af nød og elendighed.

For Afrika har ændret sig de sidste 15-20 år. Det kan godt være, at der fortsat er nogle, som kun forestiller sig nød og elendighed og et kontinent i knæ, når tanken falder på Afrika. Men de tager grundigt fejl.

Afrika har overhalet Vesteuropa i antallet af mobilforbindelser
Især på it – og digitalområdet sker der noget i Afrika, og de innovative nørdmiljøer i hot spots som Nairobi, Johannesburg, Lagos, Abuda og Kampala er godt fremme i skoene. F.eks. er det fra Kenya, crowdsourcing-platformen Ushahidi stammer. Ushahidi bliver bl.a. brugt internationalt til valgovervågning og nødhjælp, senest under Haiti- og Japan-katastroferne.

Det er også i Afrika, at man kan tale om en decideret mobilrevolution, simpelthen fordi hele fastnetperioden på godt 100 år er sprunget over. Der er i dag 450 millioner mennesker i Afrika, som har en mobiltelefon. Det er halvdelen af kontinentets befolkning – og den anden halvdel kender en, som har en mobiltelefon. Ifølge Wireless Intelligence, som er en global database for mobilmarkedsinformation, har Afrika overhalet Vesteuropa i antallet af mobilforbindelser i sidste kvartal af 2010.

Mobilnet første panafrikanske infrastruktur nogensinde
Mobilnettet er den første panafrikanske infrastruktur nogensinde, som er pålidelig og så overkommelig i pris, at almindelige mennesker kan være med. Alle, der vil noget med Afrika, står derfor også i kø for at bruge mobiltelefonen til netop deres formål. Det gælder de lokale medier, som sender nyheder ud via mobiltelefon, sundhedsvæsenet, der bruger mobilen til både sundhedskampagner og dataindsamling, og landbruget, som var den første sektor til at formidle markedspriser.

Mobiltelefonens primære funktion er indtil videre kommunikation. Men derudover er det største gennembrud for mobiludviklingen i Afrika pengetransaktioner. I Kenya, hvor afstandene er enorme, og der ikke ligger en bankfilial på hvert andet hjørne, blev det pludselig muligt – og langt billigere end ved bankoverførsler – at sende penge til familie og slægtninge på landet, da teleselskabet Safaricom lancerede M-Pesa i 2007.

Det næste gennembrud: mobile bankkonti
I dag er det muligt at betale både taxa og elregninger per mobil i Nairobi, og alene i juni 2010 foregik 70 procent af alle pengetransaktioner i Kenya per mobiltelefon. Her i 2011 ser Safaricom frem til, at der vil flyde 1 milliard dollar igennem M-Pesa. 

Det næste skridt er mobilbankkonti. Og sidste år gik Safaricom med Kenyas største bank, Equity Bank, og lancerede mobilkontosystemet M-Kesho, som på nuværende tidspunkt stadig er i opstartsfasen.

Men i et land, hvor kun 7,6 millioner har en bankkonto af de knap 20 millioner mennesker, som rettelig kunne forventes at have sådan en, vil de nye mobilkonti formentlig betyde, at størstedelen af befolkningen aldrig vil opleve at stå med en bankbog eller et kontokort i hånden. I stedet vil de kende deres bankkonto som en kommando eller en app på mobiltelefonen.

Internettet er næste trin
Mens mobiludviklingen i Afrika bare kører derudad, har internetrevolutionen ladet vente på sig. Kun 40 millioner er på nettet i Afrika. Men det er et spørgsmål om kort tid, før det tal er passé. I september 2009, da det undersøiske fiberkabel, der går fra Sydafrika til Kenya, var en realitet, betød det et prisfald for internetadgang i Østafrika på 90-95 procent.

Med et blev det både billigere og lettere at drive forretning i Østafrika. Og det bevirkede, at de mere velbeslåede studerende og unge medie- og forretningsfolk som den mest naturlige sag i verden nu hiver deres laptop og 3G usb-stik frem for at gå på nettet fra kaffebarer og andre middelklasse-hang out-steder i Nairobi, Kigali og Kampala – et scenarium, som ellers absolut ikke tidligere var dagligdag. Østafrikas fiberkabel har også betydet, at smartphones er blevet populære, især efter at Google sammen med Samsung og Huwai har lanceret smartphones med android-styresystem til en overkommelig i pris.

Forleden dag i Kampala købte jeg den billigste Huwai-google smartphone, man kan få for 600 kr. Ifølge ekspedienten er Huwais den type smartphone, som unge studerende overtaler deres forældre til at købe med begrundelsen, at de så kan komme på nettet og lave research! Jeg måtte ind i tre forskellige forretninger, fordi den var udsolgt. Og det var efter kun to måneder på markedet.

Vestafrika får nye, stærke kabler i begyndelsen af 2012
Vestafrika er indtil videre kun koblet på to mindre fiberkabler med begrænset kapacitet. Men det forventes, at to nye fiberkabler med meget større kapacitet er klar i begyndelsen af 2012. Det vil bl.a. betyde, at 130 millioner nigerianere kan komme lettere på nettet. Til trods for den nuværende dårlige internetforbindelse kommer Nigeria ind på tredjepladsen som det land i verden, efter USA og Kina, som udsender flest spammail. Nigeria ligger også på en fjerdeplads i Afrika i antallet af Facebookbrugere efter Egypten, Marokko og Sydafrika, og det  er ikke svært at forestille sig, hvad bedre netadgang til en rimelig pris vil komme til at betyde for Nigerias forretnings- og udviklingsmuligheder.

Udviklingssektor i dilemma
For de vestlige landes udviklingssektor, de officielle såvel som alle ngo’erne, er det innovative, nye Afrika alt, hvad de har villet. Og samtidig sætter det dem i et enormt dilemma.

For deres fornemste målsætning er fattigdomsbekæmpelse. 

Det er kernen i hele udviklingsindustriens eksistensberettigelse. Fattigdomsbekæmpelse er selve grundlaget for alt arbejdet og energien, som lægges i udviklingssektoren – og for de skattekroner og indsamlinger, som muliggør den.

Så hvad gør udviklingsindustrien, når fattigdomstallene falder og kontinentet viser tydelige tegn på at tage hånd om sin egen udvikling? Den kan ikke svare igen med at sende flere penge. Det har den simpelthen ikke nok til.

Bistandens budgetlinjer er ikke dominerende
Det er allerede længe siden, at de private investeringer i Afrika og midler overført af diasporaen, dvs. af afrikanere, som bor uden for Afrika, oversteg udviklingssektorens budgetlinjer. Ifølge 2008 tal fra Den Afrikanske Udviklingsbank kom 55,7 milliard dollar ind via direkte udenlandske investeringer, 41,1 milliard dollar blev sendt til Afrika fra diasporaen, mens 39,4 milliarder dollar var fra udviklingsindustrien.

Al mulig grund til fattigdomsbekæmpelse
Alligevel har udviklingsindustrien fortsat al mulig grund til at arbejde for at udrydde fattigdommen i Afrika. For mens Afrikas middelklasse, væksttal og fremdrift vokser, så stiger uligheden mellem rig og fattig også. 
Den udvikling foregår også i resten af verden, men det gør det bare ikke lettere for dem, som tilhører den fattigste del af befolkningen, hverken i Afrika eller andre steder. I Afrika, hvor fattige mennesker fortsat bor i jordhytter, dyrker deres jord med håndkraft, laver mad over åben ild og går alt, alt for langt for at hente vand, er det kun på sin plads fortsat at støtte de fattigste.

Øverst på listen over Danmarks fem udviklingspolitiske prioriteter for 2011-15 til at bekæmpe fattigdom står frihed, demokrati og menneskerettigheder. God regeringsførelse hører ind under denne kategori, og opbygningen af offentlige forvaltningssystemer, herunder retsvæsenet, decentralisering og andre demokratiske tiltag, har længe stået højt på dagsordenen i det officielle Danmarks udviklingssamarbejde.

Demokratiopbyggelse nedefra en udfordring
Sideløbende har danske civilsamfundsorganisationer gjort, hvad de kunne for at opbygge demokrati på græsrodsniveau.

Alle, der har arbejdet med demokratiopbyggelse nedefra, ved, at der skal rigtig meget til, før man med en vis rimelighed kan begynde at snakke om succeshistorier.

I Uganda, hvor der er registreret 70 procent svindel med offentlig, gratis medicin til livstruende sygdomme, gennemførte civilsamfundsgrupper – med støtte fra blandt andet Danmarksindsamlingen – for nogle år siden en landsdækkende kampagne for at stoppe svindlen med medicin. Kampagnen havde en klar folkelig appel og slog samtidig an på regeringsniveau. Den udmøntede sig i en række arrestationer af sundhedspersonale, som havde deres egen lille geschæft kørende med videresalg af den gratis medicin. Kampagnen afstedkom også, at medicinen blev mærket med ’Not for Sale’ og ’UG’ for Ugandan Government. Så var alle i det mindste var klar over, at det var ulovligt, når f.eks. de offentligt finansierede malariapiller blev solgt i private sundhedsklinikker.

Kampagnen betød bare ikke, at medicinsvindlen hørte op, eller at korruption på sundhedsområdet med et blev udryddet. Der kom fokus på området, ja, der skete noget, men slet ikke nok. Der skal meget, meget mere til – og ikke mindst en erkendelse blandt almindelige mennesker om, at det nytter at sige fra, og at enhver borger har en stemme, som kan bruges til at skabe fremtiden.

Digitalisering er en platform til at bære nye stemmer frem
Det er her, udviklingen af ny teknologi og den panafrikanske infrastruktur per mobil og internet kommer ind. Med et sideblik til Nordafrika har den et enormt potentiale til at bære stemmerne frem og være med til at give mod til at sige til og fra over for ringe regeringsførelse, hvad enten det er på nationalt eller lokalt plan.

Nyheder først på twitter
Tag nu f.eks. den seneste ballade i Uganda, hvor uro- og militærpoliti med ordre fra højeste sted siden midten af april har slået usædvanligt hårdt ned på folkelige protester i de større byer. Protesterne er imod den galopperende inflation på over 14 procent siden årsskiftet og eskalerende fødevare- og brændstofpriser på over 30 procent. 

Medmindre man selv har stået i forreste række af protesterne og været vidne til barrikader, skud, drab af civile, kampvogne, politivold og tåregas, er den mest akkurate og opdaterede nyhedsstrøm på begivenhederne klart kommet via Twitter.

Da oppositionslederen Kizza Besigye, som har været protesternes frontfigur, blev arresteret for fjerde gang i løbet af tre uger, ved at en hætteklædt mand slog hans bilrude ind med en hammer og en anden sprayede ham med peberspray direkte i øjnene, hvorefter han som en sæk kartofler blev smidt op på ladet af en polititruck, røg links til tekster, fotografier og video i lynfart ud via Twitter, Facebook og diverse chatrooms.

Teknologien gør dårlig regeringsførelse mere vanskelligt at slippe af sted medDet kom der selvfølgelig en masse negativ både lokal og international omtale af. Regimets håndtering af protesterne blev derefter taget op i parlamentet. Til lejligheden fik parlamentsforsamlingen fremvist en stærkt redigeret sammenklipning af protesterne, som ikke tilnærmelsesvis lignede de rå, voldelige versioner, der havde cirkuleret online få minutter efter det hele skete. Resultatet af parlamentsseancen blev derfor kun, at almindelige menneskers i forvejen noget prøvede tillid til deres regering fik endnu et hak nedad.

I spidssituationer, som de nylige uroligheder i Kampala, gør den ny teknologi og de sociale medier det vældig vanskeligt efterfølgende at lyve om, hvad der rent faktisk foregik, fordi der er for mange vidner, som havde set det uredigerede stof. Teknologien gør simpelthen dårlig regeringsførelse mere besværlig at komme godt af sted med.

Tech samler også folk om praktiske løsninger
Men den nye teknologi kan også sagtens bruges til mindre dramatiske og mere dagligdags formål end de højpolitiske og samle folk omkring praktiske løsninger. Her i begyndelsen af maj måned i år var Nairobi nærmest tørlagt for diesel og benzin. Bilister begyndte derfor at sende sms’er rundt til hinanden for at spørge og tippe hinanden om, hvor de kunne få benzin.

En gruppe tech-nørder så straks deres snit til at være til nytte. De rettede den nyligt og kenyansk udviklede crowd mapping platform fra USHAHIDI til, og en-to-tre kunne alle, som har netadgang på mobiltelefonen eller andetsteds, hurtigt lokalisere den nærmeste benzintank med benzin.

Udviklingssektor har lugtet lunten
Udviklingssektoren ved godt, hvad klokken er slået. Sidste år gav Danida 4,7 millioner kr. til et MS ActionAid-støttet antikorruptionsprojekt, hvor 960 kvinder i det nordlige Uganda skal melde korruptionssager ind via sms. 

I første udgave af ansøgningen til Danida figurerede der budgetlinjer på indkøb af 960 telefoner og 960 cykler til alle kvinderne, så de både havde et redskab at sende sms’er fra og et transportmiddel til at komme rundt i de otte store distrikter, som projektet omfatter.

I den næste version af ansøgningen blev to budgetlinjer til henholdsvis 500 telefoner og 80 cykler. Resten måtte udgå; vurderet for dyre og unødvendige – og afhængig af hvilke briller man ser det med, måske med rette, måske ikke.

På høje tid at tage det digitale Afrika til sig
Men mest af alt var budgetbarberingen nok udtryk for, at man er bange for at give los på det her område. 

Forleden dag ved Danidas årlige ’Development Days’, hvor Afrikas ressourcer var på programmet, nævnte en af Danidas medarbejdere, hvor vanskeligt det kan være at støtte op omkring it- og mobiludviklingen i Afrika, fordi den ikke rigtig passer ind i nogen af de eksisterende programområder og -strategier.

Men uanset årsagen, og om der skal skrives nye strategier, de eksisterende skal tilpasses, der skal etableres nye tværgående temaer eller noget andet, så er det på høje tid, at udviklingssektoren tager det digitale Afrika til sig.

I hvert fald ligger det ligefor på området frihed, demokrati og menneskerettigheder. Det er nu, udviklingssektoren skal hoppe på vognen, hvis ikke den vil risikere at miste sin berettigelse som bannerfører og frontkæmper for fattigdomsbekæmpelsen i Afrika.

Vibeke Quaade

, , , , , , , , , , , , , , , , ,

About vqeverywhere

Love politics, media, trend spotting and groundbreaking new ideas

View all posts by vqeverywhere

Subscribe

Subscribe to our RSS feed and social profiles to receive updates.

No comments yet.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: