Politiken, 31. august 2011: Jeg opfatter egentlig ikke mig selv som software udvikler, snarere som problemknuser, siger Conrad Akunda, som er 33 år og produktionsleder for it-virksomheden Virtual City i Nairobi
Ordene falder knap en halv time inde i samtalen. Vi sidder på Conrad Akunda lille kontor ved siden af marketing- og økonomiafdelingen i en af de to containerbygninger midt i Nairobi, som Virtual City har til huse i. I den anden container sidder holdet af 15 software udviklerne, som Conrad Akunga er chef for. Han har vist lokaliteterne frem og ridset historien op om Virtual City, der startede i slutningen af 1990’erne og var en af Kenyas første IT-virksomheder. Han har også fortalt, at han selv begyndte hos Virtual City mens han endnu gik på Strathmore University i Nairobi. Og om Agrimanagr, der er en af Virtual Citys seneste løsninger.
Agrimanagr er specielt bygget til Kenyas te-industri for at sætte en stopper for fiflerier med vægt og pris. Ved hjælp af digital indrapportering sørger systemet for at den korrekte vægt på te-plukkernes sække med friske teblade sendes direkte til opkøberen. Indtil videre bliver Agrimamagr brugt af 35 af Kenyas 65 største te-farmere.
Systemet er efterspurgt fordi det løser et tilbagevendende problem med vægtsnyderi, der både går ud over te plukkerne, som får for lav betaling for deres arbejde og for opkøberne, som betaler for meget for teen, fortæller Conrad Akunga.
Det er herefter at sætningen med selvkarakteristikken som problemknuser kommer.
Rugekasse for innovation
Conrad Akunda er ikke den eneste it-ekspert i Nairobi, der opfatter sig selv som problemløser og er stolt af at være det.
I en anden ende afNairobi, på fjerde sal i store lyse lokaler, ligger iHub. Det er byens godt et år gamle incubations-center, dvs. rugekasse, for kreative it- iværksættere og deres nyskabende ideer.
Hos iHub holder Jamilla Abas, Susan Ogoa og Linda Omweng til. De er alle sidst i 20’erne, og sidste år udviklede de den mobilbaserede platform, M-Farm, som skaber direkte kontakt mellem småbønder langt ude på landet og deres marked i større byer. For øjeblikket tester de M-Farm blandt 400 småbønder i Kinangob, tre timers kørsel fra Nairobi. Indtil videre har systemet vist sig at sikre bønderne en bedre pris for deres produkter end hvis de solgte via mellemhandlere.
Hvis ikke vi løser småbønders kæmpemæssige udfordringer med ringe adgang til marked og distributionskanaler, vil vi aldrig få en landbrugsrevolution i Afrika, siger Jamilla Abas, der oprindeligt kommer fra Wagiri i det nordlige Kenya, og derfor har førstehåndskendskab til småbøndernes udfordringer.
Digitale løsninger til problemer
I det hele taget er Nairobi’s IT-miljø fyldt med entusiastiske unge, der gør, hvad de kan for at skabe digitale løsninger til er marked, hvor de sociale og økonomiske problemstillinger nærmest står i kø. Til formålet bruger de mobilnettet, som dækker 90% af befolkningen og reelt er den eneste infrastruktur i landet, der er så udbygget at den stort set når alle borgere.
Løsningerne er hovedsageligt skræddersyet til lokale kenyanske problemstillinger, men nogle rammer også internationalt. Crowdsourcing platformen Ushahidi er en af dem. Den blev oprindeligt udviklet af en gruppe menneskerettighedsforkæmpere og IT-folk for at bringe øjenvidneberetninger frem i offentligheden fra Kenyas kaotiske og voldelige præsidentvalg i 2007-8. Siden er Ushahidi oversat til ikke mindre end 88 sprog og har været brugt mere end 50.000 gange i 120 lande.
IT-sektor sikrer Kenyas økonomiske vækst
Kenyas regering har for længst fået øje på det digitale potentiale og har gjort sit til at fremme det.
I 2004 løsnede regeringen det statslige greb om tele- og internetsektoren, hvilket indtil videre har betydet private investeringer på 30,9 kroner alene på tele-området. Dertil kommer 3,6 milliader kroner til de fiber kabler, som siden september 2009 har gjort det prisoverkommeligt at komme på internettet i Kenya og har været direkte årsag til at salget af smart phones er eksploderet. Per 2018 håber Kenyas regering tilmed at kunne åbne en ny teknisk by 60 km udenfor Nairobi. Konza er dens officielle navn, men allerede nu, hvor jagten er gået ind på investorer, som ser mulighederne i Kenyas It-revolution, går byen under kælenavnet Afrikas Silicon Savanna.
Nairobi anno 2011 minder om San Francisco i midten af 90’erne, der er en fornemmelse af at sidde på et guldæg, siger Wolfgang Fenger, som er ledende økonom for Verdensbanken i Kenya.
Hans ord bakkes op af bankens egne fakta. Siden 1994 og liberaliseringen af tele-og internetsektoren er den vokset 20 procent om året og er den direkte årsag til, at Kenyas vækst har været omkring 5 procent årligt.
Mobile betalinger er et hit
Det er især teleselskabet Safaricoms system M-Pesa, som har sat gang i den digitale udvikling. M står for mobil, Pesa betyder penge på swhahili og med M-Pesa kan alle og enhver med en mobiltelefon overføre penge til en andens mobiltelefon.
Siden M-Pesa blev lanceret i 2007 er omkring 13 millioner af Kenyanere blevet brugere af det handy alternativ til kreditkortet og bankkontoen er der ikke noget i prognoserne der tyder på at den andel vil falde. Oven i købet har det vist sig at systemet løser et sikkerhedsproblem for forretningsdrivende, fordi de ikke længere behøver have kontanter på sig på vej hjem.
Desuden har pengeoverførslerne per telefon har en gunstig effekt på udviklingen ude på landet, fordi detletter cash-flowet i landområderne, når der er brug for pengene, f.eks. til indkøb af såsæd eller lægebesøg.
For softwareudviklerne som Conrad Akunga er enhver problemstilling, som Kenyas digitale fremdrift kan løse, en klar inspirationskilde.
Hvis man er softwareudvikler er der ikke noget sted i verden lige nu som er mere spændende end Kenya. Vi er med til at knække koden til Afrikas udvikling, fastslår han.
Vibeke Quaade, Nairobi
September 2, 2011
Articles from East Africa