Politiken. Økonomi. 21. september 2011. Kampala. Katastrofer, krig, epidemier og fattigdom hører med til dagligdagen i Afrika. Men samtidig går økonomien frem, og middelklassen vokser. Det gælder også i Uganda.
Det er lørdag formiddag i Ugandas hovedstad Kampala. Dyre biler triller op foran byens to store shopping centre, Oasis og Garden City, og ud af dem stiger Ugandas voksende middelklasse.
I nystrøget vestligt sommertøj i stærke farver, spadserer smågrupper af familier på lørdagsindkøb ind i centrene. De kommer ud igen med indkøbsvogne ligeså fyldt med varer, som hvis scenen havde været i Europa. Udenfor centrene snegler bilkøerne sig afsted, fordi den økonomiske medgang har fordoblet antallet af bilejere i Kampala siden 2000.
Her, hvor trafikken næsten er gået stå, holder tiggerbørnene til. De går op og ned langs rækkerne af biler, med hånden fremme for at få et par håndøre. De fleste billister ryster afvisende på hovedet. De vil ikke lære børnene tiggeriets kunst. Andre forbarmer sig.
De seneste 10 år har Uganda oplevet en vækst på 6 procent om året, og landet har en af de største vækstpotentialer i Afrika. Men fattigdommen er barsk, og trods væksten lever hver fjerde indbygger stadig under 7 kroner om dagen.
’Løver på spring* er blevet et buzzword for de afrikanske lande, hvor økonomien vokser hurtigt. I dag udgør middelklassen 34 procent af Afrikas befolkning, og antallet af afrikanere, som er husejere, har bil, bruger mobiltelefoner og sender deres børn i privatskoler, er vokset markant, fremgår det af en rapport fra Den Afrikanske Udviklingsbank.
Folk må selv skabe deres job
I et lille kontor i det centrale Kampala lægger Victor Drile, som er grafisk designer og midt i 30’erne, sidste hånd på en reklamekampagne, der skal være klar mandag. Victor Drile er uddannet fra Makerere University. I otte år har han og en tidligere medstuderende drevet to-mandsfirmaet GrandBrand.
Vi startede GrandBrand lige efter universitetet, og vi havde enorme ambitioner, hvilket navnet afspejler, men vi er ikke helt nået dertil endnu, siger Victor med et ironisk smil. GrandBrand har dog kunder og opgaver nok til at finansiere begge mænds småbørnsfamilier med hus og bil, – selvom det kræver ekstra timer i weekenden.
For konkurrencen er hård. Ugandas højere læreranstalter har de sidste 10 år udklækket i gennemsnit 36.000 kandidater på årsbasis, og kun omkring 20 procent af dem får lønarbejde. Resten må skabe deres eget job som iværksættere; en praksis som ifølge den Afrikanske Udviklingsbank er stærkt medvirkende til væksten og middelklassens vokseværk på hele kontinentet.
Ifølge Den Afrikanske Udviklingsbank består Afrikas middelklasse af mennesker, som dagligt forbruger mellem 10 og 100 kroner om dagen, et tal som skal ses i lyset af købekraften på kontinentet. Den øverste del af middelklassen forbruger 50-100 kroner om dagen mens mellemgruppen forbruger 20-50 kroner, og har nok til at kunne spare op. De 21 procent, som ligger lavest på skalaen forbruger dagligt 10-20 kroner og har potentiale til at løfte den generelle levestandard op over et eksistensminimum.
Skrædderiet er Helens chance
Et sted mellem de to sidste kategorier befinder Helen Ameso og Grace Asio sig. For et halvt år siden åbnede de to kvinder et lille skrædderi i et bræddeskur ved Ntinda-markedet, der ligger udenfor den centrale bykerne.
På symaskiner, som de to kvinder træder med fodkraft, arbejder de på en ordre sengelinned for et hotel. Ellers syr og reparerer de tøj for almindelige mennesker. Grace har endnu ikke sin egen familie, hun bor hos sin mor.
Det har Helen til gengæld; to børn på 12 og 14. De går i en privatskole, som hendes bror betaler.
Det er min chance for at tjene nok til blive uafhængig af andres hjælp, siger Helen Ameso.
Indtil videre er begge kvinders dagsindtægt på 30 kroner. De sparer op til at leje et lokale, som ligger mere centralt på marketet, så flere kunder kan blive klar over, at de er der.
Ugandas fremgang startede i begyndelsen af 1990’erne, da landet tog Verdensbankens og IMFs liberalistiske strukturtilpasningsmodeller til sig.
Økonomien og forretningslivet var smadret efter tiden med Idi Amin og Obote II, og der kom først gang i systemet igen efter vi liberaliserede det i 1990’erne, siger rektor Waswa Balunywa fra Makerere University Business School.
Han peger på, at reformerne fik gang i både servicefag og en industriproduktion, som i dag beskæftiger henholdsvis 5 procent og 13 procent af arbejdstyrken. Det primært herfra, at middelklassen tjener sine penge.
Landbruget betaler prisen
Til gengæld ramte reformerne hårdt i landbruget, hvor 80 procent af befolkningen arbejder.
Bønderne betalte prisen for strukturreformerne. De dyrker stadig jorden med håndkraft, deres livsform har ikke ændret sig i mange generationer. Den store udfordring er at få bønderne med i udviklingen, siger Waswa Balunywa, der udover at være rektor også er medlem af Bank of Ugandas bestyrelse.
I fugleflugt er der to kilometer mellem de store shopping centre inde i byen og Helen og Graces skrædderi. Alligevel er der en verden til forskel. Det er mennesker som Helen Ameso og Grace Asiro, der skal tage det største løvespring, hvis Ugandas middelklasse skal blive ved med at vokse.
Vibeke Quaade, Kampala
September 22, 2011
Articles from East Africa