Computerworld nummer 18 * 28. oktober 2011 * 31. årgang.
Sig Afrika og højteknologi er nok ikke det første som tanken falder på. Men måske skulle associationsrækken gå i den retning. For Afrika har taget hul på fremtiden og er i gang med et digitalt kvantespring af dimensioner. Vibeke Quaade rapporterer fra Østafrika.
Esther Njeris, som har en bod med brugt tøj på Toi Market i Nairobi, fortæller at når hun sælger for 600 kroner tøj, så bliver de 450 af dem betalt med mobilpenge. Foto: Vibeke Quaade
Nairobi: Klokken er lidt over otte, stedet er iHub og det store, lyse lokale på fjerde sal midt i Nairobi summer af koncentreret morgenstemning. Udenfor står trafikken stille, man skal tidligt op for ikke at komme til at hænge i den. Men de koncentrerede hoveder, som er bøjede over hver sin åbne laptop eller er midt i en dæmpet dialog med en kollega, hører tydeligvis ikke til dem, som kommer sidst ud af fjerene.
IHub er et digitalt inkubationscenter for Nairobis voksende skare af software udviklere og kreative tech-folk. Siden åbningen i juni 2010 har det tiltrukket flere end 4000 medlemmer, foruden de 250 udvalgte, som dagligt bruger de fysiske rammer og stedets 20MB WiFi til at gøre deres innovative ideer flyvefærdige.
To af dem er Steve Mutinda og Mbugua Njihia, som begge er i midten af 20’erne. De har netop lagt sidste hånd på en pilotudgave af en mobil app; MedKenya. Den giver kontaktoplysninger på landets sundhedsklinikker og hospitaler og er samtidig et opslagsværk på sygdomssymptomer. MedKenya skal afhjælpe ressourceproblemet i Kenyas sundhedssystem, forklarer Mbugua Njihia.
Vi har kun en læge per 7000 indbygger og i alt 50.000 sundhedsmedarbejdere til at dække hele landet. De fleste kenyanere smutter ikke lige omkring sundhedsklinikken, når de føler sig lidt utilpasse for at få et godt råd. MedKenya vil gøre det lettere for folk at afgøre om de skal opsøge en læge, siger Mbugua Njihia
Afrika har taget hul på fremtiden
Ressourceknaphed og problemer der skal løses i Afrika er der nok af, og de fleste af de innovative ideer, som ruges ud hos iHub handler om at skabe lokale løsninger til lokale problemer, fortæller Mbugua Njihia. Men når it-innovationen generelt vinder frem i Afrika hænger det sammen med at kontinentet på mindre end et årti i er hoppet over de sidste 100 års fastnetforbindelser og har koblet sig direkte ind i det mobile 21. århundrede.
Der bor knap en milliard mennesker i hele Afrika, og halvdelen af dem har i dag en mobiltelefon. Mellem 2003 og 2008 steg antallet af afrikanske mobilbrugere fra 54 millioner til 350, og de sidste tre år er tallet atter steget med godt 150 millioner. Ifølge Wireless Intelligence, som er en global database for mobilmarkedsinformation, overhalede Afrika Vesteuropa i antallet af mobilforbindelser i sidste kvartal af 2010.
Mobilnettet er reelt den første panafrikanske infrastruktur nogensinde og det er oplagt at hænge løsningsmodeller op på den.
I Østafrika er det Rwanda, som har den mest ambitiøse it-strategi. Siden 1994 har Rwanda gjort hvad det kunne for at rejse sig efter folkedrabet, og blandt andet satset kræfter og økonomiske ressourcer på at blive et digitalt brændpunkt i regionen. I hovedstaden Kigali er der ikke langt mellem internet cafeerne i centrum, og har man sin egen laptop eller smart phone kan man komme online de fleste steder via hotspots. For tre år siden indledte Rwanda desuden et pilotforsøg med amerikanske Nicholas Negropontes One Laptop Per Child program.
Vi satser på at uddanne en arbejdsstyrke, som kan bidrage positivt til den økonomiske udvikling. Det nødvendigt tidligt at forberede eleverne på en moderne fremtid, hvor de søger viden udefra og lærer at samarbejde med resten af verden, forklarer vice undervisningsminister Dr. Mathias Harebamungu.
I nabolandet Uganda har regeringen også set skriften på væggen. Det gælder især indenfor sikkerhed og registrering. Alle der rejser ind og ud af landets internationale lufthavn, Entebbe får fotograferet sin øjeniris og taget aftryk af alle fem fingre. Sådan er det også når man skal have et kørekort. Ved det sidste præsident- og folketingsvalg i feb. 2011 blev vælgerne registreret ved hjælp af et biometrisk system. Det digitale valgregistrer er desuden første skridt på vejen til en national personregistrering af alle borgere.
Men Kenya er det østafrikanske land, hvor den mobile infrastruktur bruges mest bevidst som løftestang for udvikling og økonomiske vækst.
Den kenyanske regering lettede det statslige greb om tele- og internetsektoren 2004. Ifølge Verdensbanken har det indtil videre betydet private investeringer på 6 milliarder dollar på teleområdet og en vækst på 20% årligt for hele Kenyas it-sektor. It-sektoren er også direkte årsag til at Kenyas samlede vækst er steget med i gennemsnit 5% årligt de sidste 8 år, og ikke er stagneret på 2,8%.
Kenya fører med mobilpenge
Kenyas digitale førerposition skyldes at landet blev det første i verden, hvor mobilepenge slog igennem. Det var i 2007, da teleselskabet Safaricom lancerede M-Pesa. M står for mobile og Pesa betyder penge på swahili og i løbet af det første år fik M-Pesa 1 million brugere. Fire år efter, mens lande som Danmark fortsat diskuterer hvordan en fremtid med mobilpenge eventuelt kan komme til at se ud, sendes 400 millioner dollar, svarende til 29% af Kenyas bruttonational produkt gennem M-Pesa systemet hver måned. 12 millioner af landets 40 millioner indbyggere er afhængige af M-Pesa, som de bruger til at sende penge til hinanden og betale elregninger, taxaer og dagligvarer.
De handlende i Kenya har med glæde taget M-Pesa til sig. Esther Njeris, som har en bod med brugt tøj på Toi Market i Nairobi, fortæller at når hun sælger for 600 kroner tøj, så bliver de 450 af dem betalt med mobile penge. Esther Njeris foretrækker at blive betalt med mobilpenge fremfor kontanter.
Det er lettere at kunderne betaler med mobilpenge, så slipper jeg for at have kontanter på mig efter fyraften og være bange for at de bliver stjålet på vej hjem, siger hun
Pengeoverførslerne per mobiltelefon har også vist sig at være til gavn for lokalsamfundene ude på landet. Mobiltransaktioner er billigere end bankoverførsler, og fordi både afsender og modtager slipper for at gå i banken er de også hurtigere at ekspedere, når der er brug for dem f.eks. til indkøb af gødning, såsæd eller redskaber.
De første år efter lanceringen i 2007 havde M-Pesa nærmest monopol på mobilpenge i Kenya. Men Airtel Money, Yu Cash og Orange Money er kommet til og godt 1 million benytter dem. Med i alt 13 millioner mobilpenge-brugere står Kenya for over 50% af markedsandelen for alle mobile pengetransaktioner på verdensplan.
Nyt marked for mobil- og internetgiganter
Det er et stærkt inciterende tal, og de store mobil-og internetgiganter har for længst fået øje på udviklingen, og er med til at speede den op.
I 2008 åbnede Nokia sit Afrika research center i Nairobi for herfra at forfølge sin udviklingsstrategi for Afrika; at være med til at sætte skub i den sociale og økonomisk udvikling – og samtidig profitere fra den. Det forklarer Jussi Impoï, som leder Nokias Research Center.
Vi satser på mobilløsninger til den brede befolkningsgruppe, altså de fattigste, fordi det er indenfor dette segment at mulighederne er størst og de fleste mennesker får noget ud, siger han. Han fortæller også at Nokia har fokus på mikrofinans og e-learning, og på at udvikle produkter, som er specielt designet til de lokale behov. Men derudover vil Jussi Impoï ikke afsløre hvad det er som Nokia satser på i Afrika, eller hvornår det er klar.
Googles erklærede mål er at forøge antallet af afrikanske internetbrugere. Google kører hårdt frem med universitetssamarbejder, afholder workshops for afrikanske softwareudviklere og laver satsninger som Google Maps Afrika for at få flere afrikanere online. Men fordi netadgang i Afrika fortrinsvis foregår er via dyre satellitforbindelser, er strategien opadbakke. Indtil videre er antallet af afrikanske internetbrugere kun 40 millioner.
Ikke desto mindre er tiltroen til internettets fremtid i Afrika stor. I takt med at de undersøiske fiberkabler, der trækkes rundt om kontinentet, udbygges, bliver det hele tiden billigere at komme på nettet. Der går to kabler op langs Vestafrika med begrænset kapacitet, men et kraftigere tredje kabel er undervejs i 2012. I Østafrika er situationen bedre. Da højhastighedskablet, der går fra Sydafrika til Kenya, åbnede i september 2009, betød det et prisfald for internetadgang i hele Østafrika på 90-95 procent.
Det går hele tiden fremad, men hvis Googles strategi skal lykkes, så skal prisen på internetadgang endnu længere ned så alle kan være med, mener David Owino, som er administrerende direktør for Bandwidth and Cloud Services i Nairobi.
Han forklarer at det indtil videre kun er Kenyas voksende middelklasse, som er på nettet. På sin laptop browser han sig frem til to kenyanske svar på den danske eventguide www. downtown.dk; hjemmesiderne www. eatout.co.ke og www. rupo.co.ke. De markedsfører sig selv online med slagtilbud på gode oplevelser og tilbud skræddersyet til Nairobis middelklasse. Det er et spørgsmål om tid før flere brugere komme online via smart phones eller tilsvarende tablets, forudser Owino og peger på at den udvikling allerede er i gang. Da søkablet åbnede i 2009, og prisen på internetadgang faldt, betød det at smart phones, som ellers var særsyn i de østafrikanske hovedstader, med et blev mere almindelige. Salget af dem fik yderligere et boost da Google i samarbejde med Samsung og Huwai i begyndelsen af 2011 lancerede IDEOS smartmobilen med android-styresystem til godt 600 DKK i Kenya og Uganda.
Udenlandske investeringer i det digitale Afrika
Udenlandske forretningsfolk har også øje for Afrikas digitale udvikling. Danske Kresten Buch, der står bag sitet http://www.fodbold.dk, er en af dem. Sammen med David Owino lancerede han sidste år begivenheden IOP48 i Nairobi, hvor lovende it-iværksættere får 48 timer til at finpudse en innovation og gøre den flyvefærdig. IPO48 har hidtil været afholdt to gange og hver gang har de bedste af iværksætterne fået 180.000 kroner i et tre-årigt indskud, og Buch og Owino har haft lejlighed til at spotte de mest investeringsmodne af dem.
Indtil videre har Kresten Buch sat penge i fire start-ups i Nairobi blandt andet fodboldsitet http://www.futaa.com. På spørgsmålet om hvorfor han har valgt netop Kenya svarer han:
Det hænger sammen med mobilpengenes udbredelse. Foreløbig kan man kun sende mobilpenge mellem to brugere i Kenya. Men så snart der bliver åbnet op for at gøre de nuværende mobilpengeplatforme til betalingssystemer, som vi kender det fra kreditkort, så er der ingen tvivl om at e-handlen vil eksplodere og et helt nyt marked vil åbne sig, forudser Kresten Buch
David Owino er enig.
Alle er interesserede i at det digitale Afrika skal lykkes fordi alle får noget ud af det, sådan som vi har set med mobilpengene, siger David Owino. Han smiler mens han lukker sin laptop ned.
Lur mig, hvis der ikke allerede et par millionærer undervejs ovre hos iHub, siger han.
Like this:
Like Loading...
VibekeQuaade 
Afrikas digitale kvantespring
January 31, 2012
Articles from East Africa, Travel & commenting
Computerworld nummer 18 * 28. oktober 2011 * 31. årgang.
Sig Afrika og højteknologi er nok ikke det første som tanken falder på. Men måske skulle associationsrækken gå i den retning. For Afrika har taget hul på fremtiden og er i gang med et digitalt kvantespring af dimensioner. Vibeke Quaade rapporterer fra Østafrika.
Esther Njeris, som har en bod med brugt tøj på Toi Market i Nairobi, fortæller at når hun sælger for 600 kroner tøj, så bliver de 450 af dem betalt med mobilpenge. Foto: Vibeke Quaade
Nairobi: Klokken er lidt over otte, stedet er iHub og det store, lyse lokale på fjerde sal midt i Nairobi summer af koncentreret morgenstemning. Udenfor står trafikken stille, man skal tidligt op for ikke at komme til at hænge i den. Men de koncentrerede hoveder, som er bøjede over hver sin åbne laptop eller er midt i en dæmpet dialog med en kollega, hører tydeligvis ikke til dem, som kommer sidst ud af fjerene.
IHub er et digitalt inkubationscenter for Nairobis voksende skare af software udviklere og kreative tech-folk. Siden åbningen i juni 2010 har det tiltrukket flere end 4000 medlemmer, foruden de 250 udvalgte, som dagligt bruger de fysiske rammer og stedets 20MB WiFi til at gøre deres innovative ideer flyvefærdige.
To af dem er Steve Mutinda og Mbugua Njihia, som begge er i midten af 20’erne. De har netop lagt sidste hånd på en pilotudgave af en mobil app; MedKenya. Den giver kontaktoplysninger på landets sundhedsklinikker og hospitaler og er samtidig et opslagsværk på sygdomssymptomer. MedKenya skal afhjælpe ressourceproblemet i Kenyas sundhedssystem, forklarer Mbugua Njihia.
Vi har kun en læge per 7000 indbygger og i alt 50.000 sundhedsmedarbejdere til at dække hele landet. De fleste kenyanere smutter ikke lige omkring sundhedsklinikken, når de føler sig lidt utilpasse for at få et godt råd. MedKenya vil gøre det lettere for folk at afgøre om de skal opsøge en læge, siger Mbugua Njihia
Afrika har taget hul på fremtiden
Ressourceknaphed og problemer der skal løses i Afrika er der nok af, og de fleste af de innovative ideer, som ruges ud hos iHub handler om at skabe lokale løsninger til lokale problemer, fortæller Mbugua Njihia. Men når it-innovationen generelt vinder frem i Afrika hænger det sammen med at kontinentet på mindre end et årti i er hoppet over de sidste 100 års fastnetforbindelser og har koblet sig direkte ind i det mobile 21. århundrede.
Der bor knap en milliard mennesker i hele Afrika, og halvdelen af dem har i dag en mobiltelefon. Mellem 2003 og 2008 steg antallet af afrikanske mobilbrugere fra 54 millioner til 350, og de sidste tre år er tallet atter steget med godt 150 millioner. Ifølge Wireless Intelligence, som er en global database for mobilmarkedsinformation, overhalede Afrika Vesteuropa i antallet af mobilforbindelser i sidste kvartal af 2010.
Mobilnettet er reelt den første panafrikanske infrastruktur nogensinde og det er oplagt at hænge løsningsmodeller op på den.
I Østafrika er det Rwanda, som har den mest ambitiøse it-strategi. Siden 1994 har Rwanda gjort hvad det kunne for at rejse sig efter folkedrabet, og blandt andet satset kræfter og økonomiske ressourcer på at blive et digitalt brændpunkt i regionen. I hovedstaden Kigali er der ikke langt mellem internet cafeerne i centrum, og har man sin egen laptop eller smart phone kan man komme online de fleste steder via hotspots. For tre år siden indledte Rwanda desuden et pilotforsøg med amerikanske Nicholas Negropontes One Laptop Per Child program.
Vi satser på at uddanne en arbejdsstyrke, som kan bidrage positivt til den økonomiske udvikling. Det nødvendigt tidligt at forberede eleverne på en moderne fremtid, hvor de søger viden udefra og lærer at samarbejde med resten af verden, forklarer vice undervisningsminister Dr. Mathias Harebamungu.
I nabolandet Uganda har regeringen også set skriften på væggen. Det gælder især indenfor sikkerhed og registrering. Alle der rejser ind og ud af landets internationale lufthavn, Entebbe får fotograferet sin øjeniris og taget aftryk af alle fem fingre. Sådan er det også når man skal have et kørekort. Ved det sidste præsident- og folketingsvalg i feb. 2011 blev vælgerne registreret ved hjælp af et biometrisk system. Det digitale valgregistrer er desuden første skridt på vejen til en national personregistrering af alle borgere.
Men Kenya er det østafrikanske land, hvor den mobile infrastruktur bruges mest bevidst som løftestang for udvikling og økonomiske vækst.
Den kenyanske regering lettede det statslige greb om tele- og internetsektoren 2004. Ifølge Verdensbanken har det indtil videre betydet private investeringer på 6 milliarder dollar på teleområdet og en vækst på 20% årligt for hele Kenyas it-sektor. It-sektoren er også direkte årsag til at Kenyas samlede vækst er steget med i gennemsnit 5% årligt de sidste 8 år, og ikke er stagneret på 2,8%.
Kenya fører med mobilpenge
Kenyas digitale førerposition skyldes at landet blev det første i verden, hvor mobilepenge slog igennem. Det var i 2007, da teleselskabet Safaricom lancerede M-Pesa. M står for mobile og Pesa betyder penge på swahili og i løbet af det første år fik M-Pesa 1 million brugere. Fire år efter, mens lande som Danmark fortsat diskuterer hvordan en fremtid med mobilpenge eventuelt kan komme til at se ud, sendes 400 millioner dollar, svarende til 29% af Kenyas bruttonational produkt gennem M-Pesa systemet hver måned. 12 millioner af landets 40 millioner indbyggere er afhængige af M-Pesa, som de bruger til at sende penge til hinanden og betale elregninger, taxaer og dagligvarer.
De handlende i Kenya har med glæde taget M-Pesa til sig. Esther Njeris, som har en bod med brugt tøj på Toi Market i Nairobi, fortæller at når hun sælger for 600 kroner tøj, så bliver de 450 af dem betalt med mobile penge. Esther Njeris foretrækker at blive betalt med mobilpenge fremfor kontanter.
Det er lettere at kunderne betaler med mobilpenge, så slipper jeg for at have kontanter på mig efter fyraften og være bange for at de bliver stjålet på vej hjem, siger hun
Pengeoverførslerne per mobiltelefon har også vist sig at være til gavn for lokalsamfundene ude på landet. Mobiltransaktioner er billigere end bankoverførsler, og fordi både afsender og modtager slipper for at gå i banken er de også hurtigere at ekspedere, når der er brug for dem f.eks. til indkøb af gødning, såsæd eller redskaber.
De første år efter lanceringen i 2007 havde M-Pesa nærmest monopol på mobilpenge i Kenya. Men Airtel Money, Yu Cash og Orange Money er kommet til og godt 1 million benytter dem. Med i alt 13 millioner mobilpenge-brugere står Kenya for over 50% af markedsandelen for alle mobile pengetransaktioner på verdensplan.
Nyt marked for mobil- og internetgiganter
Det er et stærkt inciterende tal, og de store mobil-og internetgiganter har for længst fået øje på udviklingen, og er med til at speede den op.
I 2008 åbnede Nokia sit Afrika research center i Nairobi for herfra at forfølge sin udviklingsstrategi for Afrika; at være med til at sætte skub i den sociale og økonomisk udvikling – og samtidig profitere fra den. Det forklarer Jussi Impoï, som leder Nokias Research Center.
Vi satser på mobilløsninger til den brede befolkningsgruppe, altså de fattigste, fordi det er indenfor dette segment at mulighederne er størst og de fleste mennesker får noget ud, siger han. Han fortæller også at Nokia har fokus på mikrofinans og e-learning, og på at udvikle produkter, som er specielt designet til de lokale behov. Men derudover vil Jussi Impoï ikke afsløre hvad det er som Nokia satser på i Afrika, eller hvornår det er klar.
Googles erklærede mål er at forøge antallet af afrikanske internetbrugere. Google kører hårdt frem med universitetssamarbejder, afholder workshops for afrikanske softwareudviklere og laver satsninger som Google Maps Afrika for at få flere afrikanere online. Men fordi netadgang i Afrika fortrinsvis foregår er via dyre satellitforbindelser, er strategien opadbakke. Indtil videre er antallet af afrikanske internetbrugere kun 40 millioner.
Ikke desto mindre er tiltroen til internettets fremtid i Afrika stor. I takt med at de undersøiske fiberkabler, der trækkes rundt om kontinentet, udbygges, bliver det hele tiden billigere at komme på nettet. Der går to kabler op langs Vestafrika med begrænset kapacitet, men et kraftigere tredje kabel er undervejs i 2012. I Østafrika er situationen bedre. Da højhastighedskablet, der går fra Sydafrika til Kenya, åbnede i september 2009, betød det et prisfald for internetadgang i hele Østafrika på 90-95 procent.
Det går hele tiden fremad, men hvis Googles strategi skal lykkes, så skal prisen på internetadgang endnu længere ned så alle kan være med, mener David Owino, som er administrerende direktør for Bandwidth and Cloud Services i Nairobi.
Han forklarer at det indtil videre kun er Kenyas voksende middelklasse, som er på nettet. På sin laptop browser han sig frem til to kenyanske svar på den danske eventguide www. downtown.dk; hjemmesiderne www. eatout.co.ke og www. rupo.co.ke. De markedsfører sig selv online med slagtilbud på gode oplevelser og tilbud skræddersyet til Nairobis middelklasse. Det er et spørgsmål om tid før flere brugere komme online via smart phones eller tilsvarende tablets, forudser Owino og peger på at den udvikling allerede er i gang. Da søkablet åbnede i 2009, og prisen på internetadgang faldt, betød det at smart phones, som ellers var særsyn i de østafrikanske hovedstader, med et blev mere almindelige. Salget af dem fik yderligere et boost da Google i samarbejde med Samsung og Huwai i begyndelsen af 2011 lancerede IDEOS smartmobilen med android-styresystem til godt 600 DKK i Kenya og Uganda.
Udenlandske investeringer i det digitale Afrika
Udenlandske forretningsfolk har også øje for Afrikas digitale udvikling. Danske Kresten Buch, der står bag sitet http://www.fodbold.dk, er en af dem. Sammen med David Owino lancerede han sidste år begivenheden IOP48 i Nairobi, hvor lovende it-iværksættere får 48 timer til at finpudse en innovation og gøre den flyvefærdig. IPO48 har hidtil været afholdt to gange og hver gang har de bedste af iværksætterne fået 180.000 kroner i et tre-årigt indskud, og Buch og Owino har haft lejlighed til at spotte de mest investeringsmodne af dem.
Indtil videre har Kresten Buch sat penge i fire start-ups i Nairobi blandt andet fodboldsitet http://www.futaa.com. På spørgsmålet om hvorfor han har valgt netop Kenya svarer han:
Det hænger sammen med mobilpengenes udbredelse. Foreløbig kan man kun sende mobilpenge mellem to brugere i Kenya. Men så snart der bliver åbnet op for at gøre de nuværende mobilpengeplatforme til betalingssystemer, som vi kender det fra kreditkort, så er der ingen tvivl om at e-handlen vil eksplodere og et helt nyt marked vil åbne sig, forudser Kresten Buch
David Owino er enig.
Alle er interesserede i at det digitale Afrika skal lykkes fordi alle får noget ud af det, sådan som vi har set med mobilpengene, siger David Owino. Han smiler mens han lukker sin laptop ned.
Lur mig, hvis der ikke allerede et par millionærer undervejs ovre hos iHub, siger han.
Share this:
Like this: