September 9, 2011

0 Comments

Fra folkemord til foregangsland

Politiken, Økonomi. 7. sept. 2011. Kigali. For 17 år var Rwanda rystet af et blodigt folkedrab. I dag er landet i hastig udvikling med nultolerance over for korruption, høj vækst og serviceydelser, som også kommer de fattigste til gode.

Med svømmevinger om de muskuløse overarme og et flydebælte om livet tager en ung langlemmet mand uøvede svømmetag. Langsomt, men beslutsomt bevæger han sig igennem vandet. Han svømmer på den korte led af bassinet. Han stopper op og puster ud, hver gang han har svømmet en bane. Gæsterne langs kanten af bassinet følger nysgerrigt med.  Stedet er Kigali, hovedstaden i Rwanda og poolen er Hotel de Mille Collins i en gennemrenoveret udgave af det sted, hvor den skæbnesvangre historie fra filmen “Hotel Rwanda” udspillede sig i 1994.

Dengang destruerede Rwanda sig selv i løbet af 100 dage. Op imod en million tutsier og moderate hutuer blev udryddet i et af verdens mest brutale folkemord.

17 år efter er landet på afgørende områder længere fremme end før folkedrabet. Internationalt omtales Rwanda og landets præsident siden 1994, Paul Kagame med lige dele beundring og forundring. For det lille østafrikanske land har gjort som svømmeren i poolen. Målrettet og uden tanke for at udenforstående måske ikke helt troede på projektet, har Rwanda stødt og sejt arbejdet sig fremad. I dag er det et Afrikas mest fremgangsrige lande.

Rwanda var smadret efter folkedrabet, folk var desillusionerede og ødelagte. Vi skulle starte forfra. Kun få troede på at vi ville kunne rejse sig os indenfor overskuelig tid. Alligevel er vi på vej til at nå vores mål; at blive et middelindkomstland inden 2020 siger John Rwangombwa, Rwandas finans- og planlægningsminister med slet skjult stolthed.

Fra at være et fattigt landbrugsland skal Rwanda blive til et vidensbaseret samfund. Målene står i drejebogen for Rwandas udvikling, Vision 2020.

Ifølge John Rwangombwa kan der sættes hak ved en række felter på resultatlisten.  Syv-årig grundskole for alle børn er stort set nået med en dækning på 96 procent. Målet om ni års skolegang er godt i gang. Antallet af offentlige hospitaler og sundhedsklinikker er også fordoblet de sidste 17 år, og 99 procent har en sygesikring. John Rwangombwa nærmest ryster resultaterne ud af ærmet.

Økonomisk er der også taget store spring fremad. Gennemsnitsvæksten siden 2000 har været på 7 procent. Væksten er fortrinsvis drevet af landbrugssektoren, som 90 procent af befolkningen er en del af.

John Rwangombwa læner sig frem:

I må forstå at omdrejningspunktet i Vision 2020 er at få en økonomi i gang, som alle deltager i at opbygge. Vi må opbygge en kollektiv samhørighed på tværs af klasseskel og etnicitet, hvor alle føler sig som en del af fællesskabet, så vi ikke risikerer igen at skulle starte forfra, siger han.

Bidrag til fællesskabet
Et folkedrab må bare ikke ske igen. For at være på den sikre side bruger regeringen bevidst opdragelseskampagner, som samler befolkningen om fælles anliggender. En af dem er Umugunda, hvor alle indbyggere, også præsidenten, sidste lørdag i hver måned bidrager til fællesskabet ved at  plante træer, grave grøfter, bygge skoler eller rydde op i deres lokalområde. I Kigali er der pænt og rent. Det er ikke for ingenting at Rwanda kaldes Afrikas Singapore. Fodgængerne går kun over gaden, hvor der er zebrastriber, motorcykeltaxaernes chauffører og deres passagerer har styrthjelme på. Der ligger ikke plastikposer og andet skrald og flyder i rendestenen.

Forretningsfolk hæfter sig ved at der er nultolerance overfor korruption, snyd og tyveri.

Det er nemmere at lave forretning i Rwanda, end i mange andre afrikanske lande, hvor korruptionen og svindel har lettere spil, siger Faustin Mbundu, viceformanden for Rwandas Private Business Federation. Han mener, at den imponerende stigning i udenlandske investeringer fra 32 millioner dollar i 2003 til 541 millioner USD i 2009 bl.a. skyldes Rwandas anti korruptionspolitik. Han er heller ikke i tvivl om, hvem der er bannerfører for denne linje. Paul Kagame styrer landet som en stor virksomhed, hvor det gælder om at få alle til at yde deres ypperste og udelukkende gå efter målet; at skabe vækst. En af metoderne er moderne netværk. Præsidenten har sin egen rådgivergruppe, som hjælper med de politiske prioriteringer –  og med at lægge et godt ord ind for Rwanda ude i verden og tiltrække investeringer.  Den bedst kendte rådgiver er Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair.

Kagame er ivrig bruger af sociale medier, især twitter, og godt i gang med at forbinde det lille land til resten af verden på it-fronten. Ambitionen er at gøre Rwanda til Østafrikas digitale centrum. Indtil videre er der trukket 2.700 km fiberkabler ud igennem landet, så landets 27 distrikter kan komme online.

Begrænset ytringsfrihed
Kagames mod brander Rwanda positivt som Afrikas dynamo. Men samtidig giver hans stramme styreform anledning til international kritik. Den politiske opposition kritiserer ham for at overtræde menneskerettighederne og favorisere tutsi mindretallet på 15 procent af befolkningen.

Også ytringsfriheden står for skud. Ingen af landets aviser og blade redigeres efter objektive kriterier. En ny og mere liberal medielov er på trapperne, men de færreste tror, at det vil ændre noget på kort sigt. Selvjustitsen blandt journalister er stor.

I 1994 blev især radioen brugt som propagandamaskine til at opildne og koordinere folkemordet. Kun de færreste mediefolk har mod på at eksperimentere med landets interne sikkerhed og fremtid – og muligvis deres egen – ved at skrue for meget op for den åbne debat.

Udviklingsmæssigt leverer Rwanda leverer varen. Så kan verden mene, hvad den vil.

Vibeke Quaade, Kigali

September 2, 2011

0 Comments

It-sektoren sætter gang i Kenya


Politiken,  31. august 2011: Jeg opfatter egentlig ikke mig selv som software udvikler, snarere som problemknuser, siger Conrad Akunda, som er 33 år og produktionsleder for it-virksomheden Virtual City i Nairobi

Ordene falder knap en halv time inde i samtalen. Vi sidder på Conrad Akunda lille kontor ved siden af marketing- og økonomiafdelingen i en af de to containerbygninger midt i Nairobi, som Virtual City har til huse i. I den anden container sidder holdet af 15 software udviklerne, som Conrad Akunga er chef for. Han har vist lokaliteterne frem og ridset historien op om Virtual City, der startede i slutningen af 1990’erne og var en af Kenyas første IT-virksomheder. Han har også fortalt, at han selv begyndte hos Virtual City mens han endnu gik på Strathmore University i Nairobi. Og om Agrimanagr, der er en af Virtual Citys seneste løsninger.

Agrimanagr er specielt bygget til Kenyas te-industri for at sætte en stopper for fiflerier med vægt og pris. Ved hjælp af digital indrapportering sørger systemet for at den korrekte vægt på te-plukkernes sække med friske teblade sendes direkte til opkøberen. Indtil videre bliver Agrimamagr brugt af 35 af Kenyas 65 største te-farmere.

Systemet er efterspurgt fordi det løser et tilbagevendende problem med vægtsnyderi, der både går ud over te plukkerne, som får for lav betaling for deres arbejde og for opkøberne, som betaler for meget for teen, fortæller Conrad Akunga.

Det er herefter at sætningen med selvkarakteristikken som problemknuser kommer.

Rugekasse for innovation
Conrad Akunda er ikke den eneste it-ekspert i Nairobi, der opfatter sig selv som problemløser og er stolt af at være det.

I en anden ende afNairobi, på fjerde sal i store lyse lokaler, ligger iHub. Det er byens godt et år gamle incubations-center, dvs. rugekasse, for kreative it- iværksættere og deres nyskabende ideer.

Hos iHub holder Jamilla Abas, Susan Ogoa og Linda Omweng til. De er alle sidst i 20’erne, og sidste år udviklede de den mobilbaserede platform, M-Farm, som skaber direkte kontakt mellem småbønder langt ude på landet og deres marked i større byer. For øjeblikket tester de M-Farm  blandt 400 småbønder i Kinangob, tre timers kørsel fra Nairobi. Indtil videre har systemet vist sig at sikre bønderne en bedre pris for deres produkter end hvis de solgte via mellemhandlere.

Hvis ikke vi løser småbønders kæmpemæssige udfordringer med ringe adgang til marked og distributionskanaler, vil vi aldrig få en landbrugsrevolution i Afrika, siger Jamilla Abas, der oprindeligt kommer fra Wagiri i det nordlige Kenya, og derfor har førstehåndskendskab til småbøndernes udfordringer.

Digitale løsninger til problemer
I det hele taget er Nairobi’s IT-miljø fyldt med entusiastiske unge, der gør, hvad de kan for at skabe digitale løsninger til er marked, hvor de sociale og økonomiske problemstillinger nærmest står i kø. Til formålet bruger de mobilnettet, som dækker  90% af befolkningen og reelt er den eneste infrastruktur i landet, der er så udbygget at den stort set når alle borgere.
Løsningerne er hovedsageligt skræddersyet til lokale kenyanske problemstillinger, men nogle rammer også internationalt. Crowdsourcing platformen Ushahidi er en af dem. Den blev oprindeligt udviklet af en gruppe menneskerettighedsforkæmpere og IT-folk for at bringe øjenvidneberetninger frem i offentligheden fra Kenyas kaotiske og voldelige præsidentvalg i 2007-8. Siden er Ushahidi  oversat til ikke mindre end 88 sprog og har været brugt mere end 50.000 gange i 120 lande.

IT-sektor sikrer Kenyas økonomiske vækst
Kenyas regering har for længst fået øje på det digitale potentiale og har gjort sit til at fremme det.

I 2004 løsnede regeringen det statslige greb om tele- og internetsektoren, hvilket indtil videre har betydet private investeringer på 30,9 kroner alene på tele-området. Dertil kommer 3,6 milliader kroner  til de  fiber kabler, som siden september 2009 har gjort det prisoverkommeligt at komme på internettet i Kenya og har været direkte årsag til at salget af smart phones er eksploderet. Per 2018 håber Kenyas regering tilmed at kunne åbne en ny teknisk by 60 km udenfor Nairobi. Konza er dens officielle navn, men allerede nu, hvor jagten er gået ind på investorer, som ser mulighederne i Kenyas It-revolution, går byen under kælenavnet Afrikas Silicon Savanna.

Nairobi anno 2011 minder om San Francisco i midten af 90’erne, der er en fornemmelse af at sidde på et guldæg, siger Wolfgang Fenger, som er ledende økonom for Verdensbanken i Kenya.

Hans ord bakkes op af bankens egne fakta. Siden 1994 og liberaliseringen af tele-og internetsektoren er den vokset 20 procent  om året og er den direkte årsag til, at Kenyas vækst har været omkring 5 procent årligt.

Mobile betalinger er et hit
Det er især teleselskabet Safaricoms system M-Pesa, som har sat gang i den digitale udvikling. M står for mobil, Pesa betyder penge på swhahili og med M-Pesa kan alle og enhver med en mobiltelefon overføre penge til en andens mobiltelefon.

Siden M-Pesa blev lanceret i 2007 er omkring 13 millioner af Kenyanere blevet brugere af det handy alternativ til kreditkortet og bankkontoen er der ikke noget i prognoserne der tyder på at den andel vil falde. Oven i købet har det vist sig at systemet løser et sikkerhedsproblem for forretningsdrivende, fordi de ikke længere behøver have kontanter på sig på vej hjem.

Desuden har pengeoverførslerne per telefon har en gunstig effekt på udviklingen ude på landet, fordi detletter cash-flowet i landområderne, når der er brug for pengene, f.eks. til indkøb af såsæd eller lægebesøg.

For softwareudviklerne som Conrad Akunga er enhver problemstilling, som Kenyas digitale fremdrift kan løse, en klar inspirationskilde.

Hvis man er softwareudvikler er der ikke noget sted i verden lige nu som er mere spændende end Kenya. Vi er  med til at knække koden til Afrikas udvikling, fastslår han.

Vibeke Quaade, Nairobi

June 13, 2011

0 Comments

Fra bonde til marked: Kenyanske IT-kvinder skaber forbindelsen.

U-landsnyt.dk 13. juni 2011. Stribevis af mellemhandlere og gate-keepers er medvirkende til at kenyanske småbønder har svært ved at afsætte deres afgrøder til en rimelig pris. Derfor har tre kvindelige nørder udviklet M-Farm, som skaber direkte forbindelse mellem bønderne og deres marked.

“Hvis danskerne gerne vil støtte Afrika, så behøver de altså ikke give os bistandshjælp eller købe CSR-støttede varer eller ydelser. De kan bare handle direkte med os, det er meget nemmere.”

Ordene er Jamila Abass’. Hun er 27 år, kenyaner og software ingeniør. Sammen med kollegaen, Susan Oguya, som også er 27 og mobil-app udvikler, er hun på en smuttur i København for at sondere markedet.

Susan og Jamila har sammen med en tredje kollega Linda Kwamboka Omwenga udviklet en digital løsning, som kan sætte producenter af landbrugsvarer direkte sammen med aftagerne.

M-Farm forbinder 400 bønder med deres marked
M-Farm kalder de systemet, og for øjeblikket afprøves det i Kenya, hvor det forbinder 400 småbønder fra Kinangob med bl.a. handlende fra det store Marikiti-marked i Nairobi.

Kinangob ligger i Naivasha-området cirka tre timers kørsel fra Nairobi, og M-Farm har valgt netop dette område fordi det huser 200.000 småbønder og dermed potentielle brugere af M-Farm.

I Kinangob dyrker bønderne gulerødder, kartofler, slikærter og honning, og selvom de bor forholdsvis tæt på Nairobi skal de igennem 3-6 led af mellemforhandlere før afgrøderne når boderne på markedet i Nairobi. Dermed har de det samme problem som alle andre småbønder i Kenya – og i det meste af Afrika. De får aldrig noget der ligner den pris for deres produkter, som varerne sælges til på markedet.

Direkte handel udenom mellemhandlere og gate-keepers
Det er for at sikre bønderne direkte adgang til markedet og en bedre pris at de tre unge kvinder har udviklet M-farm. Via mobiltelefonen sætter M-Farm bønderne direkte i forbindelse med aftagerne på det marked, som de gerne vil nå. M-Farm giver dem mulighed for – udenom af mellemhandlere og gate-keepers – at lave aftaler direkte med aftagerne og dermed få en bedre pris for varerne.

Af en befolkning på godt 40 millioner mennesker har 22 millioner kenyanere et mobilabonnement, og det gælder også småbønder. Så det giver kun mening at bruge mobil-infrastrukturen til at skabe forbindelsen. Dertil kommer at det kenyanske mobil-betalingssystem M-Pesa, gør bønderne i stand til at modtage betaling for deres varer udenom diverse mellemled.

Indtil videre tager M-Farm 50 øre for hver sms der går igennem deres system, men det hele er stadig i en testfase, og det vil vare et stykke tid før priserne ligger endeligt fast.

Det kræver afsætningsmuligheder at øge produktionen
Susan og Jamila er begge opvokset på landet. Susan er fra det frodige Kisumu-område i Vestkenya ved Uganda, mens Jamila kommer det ofte tørkeramte Wagir tæt på grænsen til Somalia. Begge har fra barnsben haft småbøndernes udfordringer inde på livet.

Alle steder på landet i Afrika har bønderne det samme problem: Det giver ikke mening for dem at dyrke mere, hvis de ikke kan komme af med varerne, forklarer Susan Oguya.

Verdens fødevarekrise har ikke gjort den udfordring mindre. For øjeblikket postes der store midler i at øge produktionen af landbrugsvarer i Afrika, uden at der samtidig investeres i afsætningsmulighederne. Det skaber grobund for en katastrofal udvikling mener de to unge kvinder.

For en bonde kan det ende med dobbelt tab, hvis han dyrker dobbelt så meget uden at kunne afsætte det, fastslår Jamila Abass.

På sigt kan M-Farm også bruges udenfor Kenya
Det var for at give deres bidrag til at løse markedsproblemet at Susan, Jamila og Linda gik i gang med M-Farm. Men selvom systemet er udviklet til deres hjemland, kan hverken Jamila eller Susan se at der skule være noget i vejen for at at implementere det udenfor Kenya.

“I morges var vi på Grønttorvet i København. Markedsfolkene var klart interesserede i at få varer fra Kenya så længe kvaliteten og pakningen er i orden. Så hvorfor ikke udvide systemet til at sætte kenyanske bønder sammen med danske aftagere,” spørger Jamila Abass retorisk og slår en høj latter op. Hun fortsætter;

“Slikærter f.eks. kunne være en begyndelse. På markedet i Nairobi koster 100g slikærter 60 ører. På Grønttorvet går de for 25 danske kroner.”

M-Farm i Helsinki for at få Verdensbank pris
Men inden M-Farm når så langt, er der meget som skal klares derhjemme. M-Farm er kun syv måneder gammelt og alt er i opstartsfase. Ideen til systemet havde længe luret, men det hele startede for alvor, da trekløveret for syv måneder siden vandt førsteprisen ved IPO48 Kenya. Det var en 48–timers innovations-træningslejr for IT- og mobilsoftware udviklere, der fandt sted i Nairobi i november 2010.

Siden da er det gået slag i slag. Turen til Europa skyldes i virkeligheden at M-Farm skulle til Helsinki, Finland for i lighed med 20 andre IT og mobil start-up virksomheder fra nye markeder at modtage Verdensbankens pris ”Access to Market and Finance”. M-Farms danske forbindelse går gennem Kresten Buch, medarrangører af IPO48.

Flere kvindelige software udviklere i Kenya end i Danmark
“Der er så meget gang i det kenyanske innovationsmiljø på det digitale område – og i modsætning til i Danmark, så virker det som om der er også er langt flere piger med,” siger Kresten Buch.

De tre M-Farm kvinder er en del af det digitale kvindenetværk AkiraChix. Deres kontor er hos ihub, der er Nairobis førende digitale innovations-hotspot og inspirationskilde for digitale entreprenører i Østafrika.

Af Vibeke Quaade, København

May 26, 2011

0 Comments

Ugandas Walk2Work protest vokser i takt med at regimet øger sin brutalitet

U-landsnyt 1. maj 2011

Den folkelig frustration og vrede i Uganda er kun vokset efter sikkerhedsstyrker med fuldt overlæg sårede oppositionsleder Kizza Besigye og nye tal viser at inflationen er steget til 14,1 pct.

Continue reading…

May 26, 2011

0 Comments

Ugandas præsident rapper for endnu en periode

Information 17. Januar 2011

No change! – ingen forandring – lyder Ugandas præsidents valgslogan. Han kæmper for tiden for genvalg ved valget den 18. februar. Og meget tyder på, at det netop er uforanderlighed, befolkningen vil have. For den er først og fremmest interesseret i at bevare landet stabilt, så den økonomiske vækst kan fortsætte.

Continue reading…

May 26, 2011

0 Comments

Ugandas ukronede dronning af mode

MetroXpress 27. januar 2010

Den ugandiske modedesigner Sylvia Owori er modedronning i Uganda. Og hendes imperium vokser stadig. Continue reading…

May 26, 2011

0 Comments

Prisen for ugandiske kvinders rettigheder

Information den 8. februar 2010

Det kan være en kompleks affære at sikre afrikanske kvinders juridiske lige rettigheder. Det viser en aktuel sag i Uganda, hvor en mand tvang sin kone til at amme tre hundehvalpe, uden efterfølgende at kunne blive retsforfulgt.

Continue reading…

May 26, 2011

0 Comments

Tracking East Africa’s Growth

May 26, 2011

0 Comments

China, UK, DK

China, UK, DK 1989–97

Shanghai 1985. Photo: Vibeke Quaade

 

I lived in China in the 1980s, in Denmark and the UK in the 1990s. I was studying comparative literature and Chinese in Denmark and China and writing my thesis in the UK. I also freelanced for Danish media, especially for Politiken.  These are the titles of some of the stories I wrote – apart from one they are all in Danish.

NB: This was before any systematic digital archiving = no links!

Sort blikfang – hvid identitet, Politiken, 26. okt. 1997

Mandeblade – også for kvinder, Politiken, 19. jan. 1997

Sort blikfang – hvid identitet: Om sorte mennesker i engelske reklamebilleder, 1885 – 1995, Social Kritik, 45-46, sept. 1996

Dreams Utopias, Nightmare Realities: Race and Culture within the World of Advertising (co-author Les Back), Third Text, Volume 7. Spring 1993

Below: before systematic digital archiving = no links!

Suset fra Kinas succes duo, Politiken, 7. aug. 1993

Party med stereotyper, Politiken 3. april 1993

Det mandlige forfald, Politiken, 13. feb 1993

Ord-fimseri, Politiken, 14. juli 1992

Next stop lænestolen, Politiken, 12. juli 1992

Verden ifølge Benetton, Politiken 7. juni 1992

Vant til at dø og elske, Politiken, 9. maj 1992

Mange tegn fra Kina, Politiken, 23. juli 1992

Dansker spiller rock i Kina, Politiken, 26. april 1992

Sort Madonna, Politiken, 15. dec 1991

Mellem kulturer, Politiken, 8. okt. 1991

Alternativ kliche, Politiken, 2. okt. 1991

Pærevælling over alle grænser, Politiken, 10. aug 1991

Mod strømmen, Politiken, 26. jun 1991

Orientalsk chancesejlads, Politiken, 27. maj 1991

Kærlighed til Kina, Politiken, 1. maj 1991

Kvinder under akademisk grovfil, Politiken, 28. feb. 1991

Kina for børn, Politiken, 12. jan 1991

Stammeære og bjørnekamp, Politiken, 10. jan 1991

Den sidste koloni, Politiken, 22. dec. 1990

Om single men ikke om sex, Politiken, 31. okt 1990

1-0 til propagandaen, Politiken, 3. okt 1990

Kvinde i Beirut, Politiken, 18. okt. 1990

Bag slør, Politiken, 15. sept.1990

Udsynet fra en osteklokke, Politiken, 4. juni  1990

Jerngreb om Kinas sørgende, Politiken 6. april 1990

Kina frygter ny uro, Politiken 2. april 1990

Skepsis i Hongkong, Politiken 26. dec 1989

Oppositionen frem i Taiwan, 4. dec. Politiken 1990

Rapporter fra Beijing, Politiken, 11. okt 1989

Demokratibevægelsen fra Kina får nyt ansigt i Paris, Information 27. sept 1989

Alt håb ledsages af fodnoter, Politiken, 9. sept. 1989

Systemkritikerne i international front, Politiken, 3. sept 1989

Partiet og forældrene, Politiken, 31. aug. 1989

Kinesere er færdige med terror-styret: to kritikere gør op med Dengs kejserdømme, Politiken, 9. marts1989

Punktum for 90 års fristadsliv i Hongkong, Information, 10. juli 1989

Li lever stadig, Berlingske Tidende, 14. april 1989

For komplet publikationsliste kontakt mig på vibeke.quaade@gmail.com

May 26, 2011

0 Comments

Walk2Work: ny protestform udfordrer Ugandas regering

U-landsnyt 23. april 2011

5 er døde og i hundredevis sårede under de sidste 2 ugers Walk2Work protest mod inflation og enorme prisstigninger i Uganda Continue reading…

May 25, 2011

0 Comments

Vil du ha’ en uddannelse eller giftes

ZAPP JORDEN RUNDT #3-2010

Nahab Peace fra Uganda er ikke i tvivl: Piger skal ikke giftes for tidligt, de skal først have en uddannelse. Især hvis de er fattige.

Continue reading…

May 25, 2011

0 Comments

Opråb fra Uganda til 2015 topmødet: Støt fattige kvinder som mig!

U-landsnyt.dk 20. september 2010

Leya Chede, landmandskone fra Uganda, har et godt råd til verdens ledere, når de diskuterer fattigdomsbekæm-pelse i New York mandag til onsdag: “Besøg mig og se hvordan det kan betale sig at hjælpe fattige kvinder”.

Continue reading…

May 25, 2011

0 Comments

På lobbyarbejde med ActionAid

Bragt på ms.dk den 11. juni 2010

Vibeke Quaade har været kommunikationsrådgiver for MS i Uganda siden 2005 og skiftede i februar 2009 arbejdsplads til ActionAid Uganda. Hun fortæller her historien om, hvordan ActionAid kombinerer fødevarehjælp, medier og lobbyarbejde.

Continue reading…

May 25, 2011

0 Comments

Uganda: Kampala-uroligheder fortsætter på tredje dag

Bragt på ms.dk 12. september 2009

Urolighederne i Kampala fortsætter til trods for massivt opbud af politi og militær. Kendt meningsdanner forsvundet.

Continue reading…

May 25, 2011

0 Comments

Optøjer i Kampala på anden dag

Bragt på ms.dk 11. September 2009

Mindst ni er dræbt under voldsomme optøjer i Ugandas hovedstad Kampala mellem regeringstropper og demonstranter, der støtter deres konge Kabaka. Striden handler om jord.  Continue reading…